Referat for Toldkontaktudvalgsmøde 4. oktober
Dato: 4. oktober 2024 kl. 10.00-13.00
Sted: Amtsrådssalen, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg
Referat offentliggjort 17. december 2024
1. Velkomst og dagsorden
10.00-11.00 v/ Charles Conrad, erhvervsdirektør i Toldstyrelsen
Charles Conrad (CC) bød velkommen til mødet, gennemgik dagsordenen og fremhævede, at punktet om EU-forordningen mod global skovrydning og skovforringelse (EUDR) udgik, da EU har fremlagt forslag om at udskyde ikrafttrædelsen af forordningen.
Herefter præsenterede CC udvalgets nye medlemmer: Caroline Søndergaard Møller og Anders Egebjerg Olesen, begge fra DI Transport, Brian Mandsfeldt Lykkegaard fra Dansk Luftfart, Allan Rishøj fra Danish Seafood Association og Jon Reinhold Jensen fra FSR – Danske Revisorer.
CC præsenterede også mødets gæster, Anne Vadgaard, principal i Netcompany og Michael Berg, chefkonsulent i Told Projekter 1 i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
CC nævnte en overvejelse om fremover at indlede med en mere databaseret status på Toldstyrelsens aktiviteter, og foreslog, at udvalgsmedlemmerne kan byde ind med forslag til datanedslag.
2. Nyt fra EU
10.10-10.30 v/ Cagdas Citirikkaya, kontorchef i Internationale Forhold, Toldstyrelsen
Cagdas Citirikkaya (CAC) introducerede indledningsvis til Maroš Šefčovič, som er den nye EU-kommissær for handel og økonomisk sikkerhed samt interinstitutionelle relationer og gennemsigtighed, hvilket omfatter toldområdet. Told og handel kobles nu tættere sammen i Kommissionen, hvor told før var en del af skatteområdet.
CAC præsenterede kommissærens fokuspunkter, som omfatter at støtte færdigforhandling af reformpakken, forberede etableringen af en ny EU-toldmyndighed, tackle udfordringerne med e-handelsplatforme og produkter, der ikke overholder EU-reglerne, sikre overgangen til et fuldt digitaliseret toldområde i tæt samarbejde med EU-landene (dvs. implementeringen af EUTK-systemer), evaluere oprindelsesregler og reformere Det Harmoniserede System (HS) og implementere WCO’s Green Customs Plan. CAC fremhævede en særlig opmærksomhed på, om der kommer nye initiativer med hensyn til e-handelsplatforme.
Derefter gav CAC en status på arbejdet med EU’s toldreform: Forhandlingerne fortsætter, efter at forslaget blev fremsat i maj 2023. Ungarn, som p.t. har EU-formandskabet, fokuserer på datahub og EU-fælles toldmyndighed. Skatteministeriets departement behandler forslaget på Danmarks vegne. Toldkontaktudvalget har løbende haft mulighed for at indsende høringssvar.
Danske Shipping- og Havnevirksomheder spurgte om Danmarks holdning til det element i forslaget, som handler om at ændre perioden for midlertidigt oplag. Ifølge Danske Shipping- og Havnevirksomheder har forslaget mødt meget modstand. CAC svarede, at Kommissionen og Danmark er opmærksom på det. Danske Shipping- og Havnevirksomheder nævnte, at Kommissionen tilsyneladende kun har inddraget toldmyndighederne i behandlingen af punktet, men ikke erhvervslivet. Danske Shipping- og Havnevirksomheder mener, at forslaget vil påføre toldmyndighederne en unødvendigt stor byrde. CAC bemærkede, at det er fint at gøre opmærksom på dette specifikke problem, men at man ikke må glemme hovedelementerne i forslaget.
CAC gennemgik derefter øvrige aktuelle sager. Kommissionen har fremsendt et revideret udkast til revisionen af gennemførelsesforordningens bestemmelser om præferentiel oprindelse, som har været i høring i Toldkontaktudvalget. Udkastet omfatter nu e-PoC (et system til elektronisk udstedelse og håndtering af oprindelsescertifikater), som skal anvendes fra 2028. Det forventes i øvrigt, at de nye bestemmelser træder i kraft i 2025.
CAC fremhævede også, at Kommissionen forbereder en revision af forordningen vedr. narkotikaprækursorer.
Der er også fokus på IPR, hvor man er i gang med indledende studier med henblik på at revidere forordningen på området.
Desuden nævnte CAC, at man arbejder på at fastholde REX-bagatelgrænsen på 6.000 euro (10.000 euro for OLT-lande).
CAC gennemgik derefter de frihandelsaftaler, der aktuelt forhandles i EU (Indien, Filippinerne, Thailand, Indonesien og ESA (Sydøstafrika). Udkast til aftalerne sendes løbende til høring i Toldkontaktudvalget.
Den reviderede PEM-konvention træder i kraft 1. januar 2025. Toldstyrelsens nyhedsbrev vil der komme information om, hvad det vil betyde for virksomhederne.
Danske Shipping- og Havnevirksomheder spurgte, om der er planlagt webinarer om handelsaftaler. Jesper Thorndal Moll, kommunikations- og pressechef i Toldstyrelsen, svarede, at der ligger en optagelse af webinaret om handelsaftaler på toldst.dk, og at Toldstyrelsen vil se på, om der er behov for opdatering.
Det blev nævnt, at der er stor forskel på, hvordan reglerne fortolkes i de enkelte lande. CAC svarede, at man som virksomhed kan henvende sig til Kommissionen angående sådanne udfordringer, men at Toldstyrelsen også har kvartalsvise møder i Kommissionen, hvor vi kan tage det op. Der blev spurgt til, om der er planer for, hvordan man sikrer ensartet implementering, når man indfører flere fælles regler. Trine Kofoed Dancygier (TKD) svarede, at Toldstyrelsen deltager i Kommissionens ekspertgrupper på toldområdet, hvor man fx drøfter implementering og kan afklare uklarheder.
Flere udvalgsmedlemmer udtrykte, at det er vigtigt, at Toldstyrelsen har fokus på handelsaftalerne, at Toldstyrelsen promoverer dem, og at erhvervslivet støtter dem.
Der blev spurgt, hvad Danmarks kommende EU-formandskab vil betyde for toldområdet. CAC svarede, at formandskabet primært har betydning for Rådet og dermed for arbejdet i departementet. Reformpakken vil fylde meget på toldområdet og sandsynligvis også IPR, CBAM og arbejdet for at mindske tilgængeligheden til narkotikaprækursorer. Toldstyrelsen kan sandsynligvis uddybe det på næste Toldkontaktudvalgsmøde.
Afslutningsvis nævnte TKD, at der er såkaldte referencegrupper i EU, hvor virksomheder via brancheorganisationer også kan gøre sin indflydelse gældende.
3. ICS2 for sø-, vej- og jernbanetransport
10.30-10.45 v/ Trine Kofoed Dancygier, fg. kontorchef i Forretningsudvikling, Toldstyrelsen
TKD gennemgik tidsplanen for ibrugtagning af ICS2, som implementeres i faser alt efter virksomhedstype (henholdsvis søtransport og vej- og jernbanetransport). Søtransport er opdelt i to kategorier alt efter datatype (såkaldte master- og housedata, hvor de sidstnævnte er mere detaljerede). Virksomhedernes frist for tilkobling er 4. december for skib (master), 1. april 2025 for skib (house) og 1. september 2025 for vej- og jernbanetransport.
Før man kan koble sig på ICS2, skal man have adgang til EU-systemet Shared Trader Interface, enten online eller som system-til-system. Den enkelte virksomhed skal kontakte Toldstyrelsens Servicedesk for at aftale, hvornår virksomheden kobles på, og starte processen. Især system-til-system-tilslutning kan tage tid, så det er vigtigt at komme i gang i god tid.
Alle virksomheder, der skal indsende oplysninger til ENS’er, skal onboardes til ICS2. Virksomheder, der er i tvivl om, hvorvidt ICS2 er relevant for dem, bør kontakte Servicedesk for afklaring. Toldstyrelsen har holdt et orienteringsmøde og tre temamøder, det seneste 25. september. Optagelse af møderne findes på toldst.dk. Her findes også en tringuide til, hvordan man kommer på systemet, ligesom der ligger en række vejledninger til systemet. Der kommer løbende nyt indhold på sidem.
Der blev spurgt, hvad man gør, hvis der er behov for ICS2-nødprocedure uden for Servicedesks åbningstid. Jeppe Aakjær Thranum (JAT), funktionsleder i Vejledning, svarede, at man med hensyn til ICS2 kan kontakte den døgnovervågede mailadresse ics2support@toldst.dk.Ved kritiske fejl i ICS2 i tidsrummet kl. 20-7 kan man kontakte Nationalt Kontaktcenter på tlf. 72 22 12 15.
Danske Rederier spurgte, om der kommer en generel nødprocedure for ICS2. JAT bekræftede, at der vil være en generel nødprocedure, og at Toldstyrelsen melder det ud, når den er klar.
Det blev nævnt, at det kunne være hensigtsmæssigt i højere grad at fremhæve eksisterende nødprocedurer på toldst.dk, da der er en opfattelse af, at proceduren ved nedbrud varierer. TKD svarede, at der er faste procedurer både internt og eksternt for de systemer, der er i brug. Oplever virksomheder konkrete udfordringer i den forbindelse, kan man henvende sig til Toldstyrelsen.
4. DMS Eksport og DMS Forsendelse
10.45-11.30 v/ v/ Claus Bruun Johannessen, chef for it-udvikling i Toldstyrelsen, Franci Susanne Johansen, underdirektør for Told Udvikling og Drift i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Anne Vadgaard, principal, Netcompany og Trine Kofoed Dancygier, fg. kontorchef for Forretningsudvikling i Toldstyrelsen
Anne Vadgaard (AV), som er programleder for DMS, gennemgik releaseplanen for DMS. AV orienterede om den kommende store opdatering søndag den 6. oktober. I november kommer der igen en større opdatering. Derefter vil der være fokus på at være klar til idriftsættelsen af DMS Import. Hvis der bliver brug for en teknisk opgradering af DMS i den forbindelse, informerer Toldstyrelsen om det på forhånd via nyhedsbrevet.
Opdateringerne betyder nedetider i systemet, men Toldstyrelsen vil kommunikere om det på forhånd via Driftsmeddelelser.
Der blev spurgt, om man forsøger at minimere konsekvenserne i forbindelse med nedlukninger, og om der bliver taget hensyn til, hvornår nedlukninger påvirker virksomhederne mindst muligt. Franci Susanne Johansen (FSJ) svarede, at alle systemer har servicevinduer, men at Toldstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er opmærksomme på, at der for tiden er mange og lange servicevinduer i DMS. Efter ibrugtagningen af DMS Import og modningen af systemet vil der forhåbentlig være tale om regelmæssige, korte og færre servicevinduer. Det er naturligvis vigtigt at kende virksomhedernes arbejdsrytme, når servicevinduerne planlægges.
Andre eksterne udvalgsmedlemmer bekræftede, at det er vigtigt, at servicevinduerne forstyrrer virksomhederne mindst muligt. Nogle eksterne medlemmer nævnte derefter, at servicevinduerne ligger bedst om natten, mens andre pointerede, at de netop arbejder om natten.
Det blev nævnt, at der kan være udfordringer med i praksis at anvende den nødprocedure, der henvises til, når DMS er nede. FSJ svarede, at man er opmærksom på det.
FSJ gennemgik derefter status med hensyn til DMS’ performance. Der er fokus på at sikre tilfredsstillende svartider.
Dansk Industri nævnte, at der de sidste 14 dage netop har været meget lange svartider, og Danske Rederier bekræftede det og supplerede med, at der har været store udfordringer med filoverførsler. Det fungerer ikke om aftenen, og der kommer først svar efter et døgn, hvilket er dyrt for virksomhederne. FSJ svarede, at handelsmønstrene ændrer sig meget hurtigt for tiden pga. store nye e-handelsplatforme, og det kræver justeringer i systemerne. AV supplerede med, at man er bevidst om, at der er udfordringer i spidsbelastningsperioder. Der arbejdes på en kortsigtet løsning, der hurtigst muligt kan tage toppen af udfordringen, men der er også brug for en langsigtet løsning, og det tager tid at udvikle den.
Dansk Luftfart foreslog at opstille performance-KPI’er, så der er et fælles udgangspunkt for forventningsafstemning. FSJ svarede, at det p.t. ikke er muligt at måle på den samlede løsnings performance. Målet er, at udviklerne opdager en udfordring, inden den rammer virksomhederne.
Der blev spurgt, hvad målsætningen er for svartider i DMS Eksport. FSJ svarede, at der ikke er en formuleret målsætning. Løsningen består af mange dele, og der er gode svartider i de fleste dele. De gennemsnitlige svartider er acceptable, men der er problemer i spidsbelastningsperioder. FSJ opfordrede virksomhederne til at melde det ind, hvis de oplever problemer. Der er ikke mulighed for at overvåge alt.
Danske Speditører gentog, at der er meget store problemer med svartiderne, og at det bør forbedres. Hvis man fx laver en angivelse, der ikke går igennem, og man så laver en ny, går den nye tit igennem først, og så skal man slette den gamle. Det er ifølge Danske Speditører meget vigtigt, at vi ikke får samme problem i DMS Import.
Claus Bruun Johannessen (CBJ) svarede, at både virksomhederne og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen havde fremhævet vigtige pointer. Rammen er, at Danmark skal stille faciliteter til rådighed, men kan ikke kontrollere mængden af toldaktiviteter i Danmark. Behovet kan hurtigt ændre sig, og derfor kan det være svært at skalere. Der er sket en voldsom udvikling, siden vi indgik kontrakten om DMS. Det er en del af forklaringen på de aktuelle udfordringer, og der er store økonomiske aspekter i at kunne skalere, som virksomhederne ønsker det.
Danske Shipping- og Havnevirksomheder nævnte, at der er problemer med at få svar fra Toldstyrelsens Servicedesk. FSJ svarede, at der arbejdes på en bedre understøttelse af Servicedesk.
Danske Speditører opfordrede til, at der bliver henvist til oversigten over planlagte og gennemførte opdateringer i driftsmeddelelser om opdateringer, så man hurtigt kan få overblik over, hvilke rettelser opdateringerne indeholder.
Danske Speditører nævnte derefter det problematiske i, at Toldstyrelsens Vejledning på det seneste flere gange har været lukket i hele dage.
TKD fortsatte med en driftsstatus for DMS. Man lukker i øjeblikket flere tusinde uafsluttede udenlandske angivelser med en ny automatisk funktion. Næsten alle angivelser fra før 5. august er lukket, og de sidste bliver det i starten af næste uge. Man er også i gang med at rydde op i e-Export. Man vil også tage hånd om angivelser fra efter 5. august, som skal lukkes. Hvis virksomheder har danske eller udenlandske angivelser, der er tæt på fristen for ugyldiggørelse, opfordres virksomhederne til at skrive til export-request@toldst.dk, så angivelserne kan blive lukket.
Der er også et større antal danske angivelser, som skal lukkes. I den forbindelse ser man på at forlænge fristen for ugyldiggørelse.
Danske Speditører spurgte, om det er lovligt at forlænge fristen for lukning. Pia E. Povlsen (PEP), chefkonsulent i Forretningsudvikling i Toldstyrelsen, svarede, at de danske angivelser har en ugyldiggørelsesfrist på 150 dage. Den er man i gang med at forlænge til ca. 360 dage i en periode indtil 1. marts 2025, så virksomhederne ikke oplever automatisk ugyldiggørelse. Danske Speditører nævnte, at det i øjeblikket ikke er muligt at ugyldiggøre en angivelse, der har overskredet fristen på 150 dage. PEP bekræftede, at det er en aktuel fejl, som p.t. skal behandles via mailadressen ovenfor. Vi ser på, hvordan vi kan optimere løsningen.
Det blev nævnt, at det er vigtigt, at man ikke automatisk lukker angivelser, der står i status 40. TKD svarede, at man sørger for, at det ikke sker.
Det blev nævnt, at udfordringerne med uafsluttede angivelser fylder meget i virksomhederne, og at det er vigtigt, at der bliver informeret om det. JTM svarede, at vi løbende informerer så meget som muligt, i takt med at problemstillinger afklares.
Danske Speditører påpegede, at det af et referat fra et Toldkontaktudvalgsmøde i 2023 fremgår, at Toldstyrelsen henvender sig, hvis angivelser ikke er afsluttet inden for fristen. PEP svarede, at virksomhederne vil få en anmodning om alternativt bevis efter 90 dage. Det bliver bekræftet, at det sker, men man skal aktivt slå angivelsen op for at se meddelelsen.
FSJ gennemgik derefter status for bulk-funktion og statuskoder. System-til-system løsningen for bulk-funktionen er på plads, og næste skridt er den tekniske vejledning. Bulk-funktion i DMS Online forventes i produktion kort efter idriftsættelsen af DMS Import. Med hensyn til statuskoder er man i øjeblikket i gang med at afklare, hvilke statuskoder der mangler.
FSJ gav til sidst en status på losningsrapport og søgemuligheder. Der arbejdes stadig hårdt på en løsning med hensyn til losningsrapporten. Det er nødvendigt at tage hensyn til udviklingen af DMS Import også. P.t. er det muligt at søge på status, EORI-nr. samt til- og fra-dato. Man forventer forbedrede søgemuligheder i løbet af 2025.
Der blev spurgt om, hvornår funktionen export followed by transit i DMS Forsendelse kommer, og hvornår fx XML-filer bliver offentliggjort. PEP svarede, at man tidligere har meldt ud, at funktionen forventeligt sættes i drift i januar 2025. Når funktionen er i drift, vil der ske en automatisk validering fra DMS Forsendelse til DMS Eksport, så eksportangivelserne lukkes automatisk.
Pause (inkl. frokost)
11.30-12.00
5. DMS Import
12.00-12.45 v/ Claus Bruun Johannessen, chef for it-udvikling i Toldstyrelsen og Anne Vadgaard, principal, Netcompany
CBJ indledte med at slå fast, at der bliver arbejdet hårdt på at blive klar til at idriftsætte DMS Import 8. marts 2025. Man forventer ikke et langt forløb med opdateringer af systemet efter idriftsættelsen.
Der er tre trin i onboardingen til DMS Import: pilotforløb for virksomheder, teknisk forum for softwareleverandører og onboarding af brugerne.
Både pilotforløbet og teknisk forum starter i oktober. Man forventer at åbne for test for pilotvirksomheder i december 2024 og for det øvrige erhvervsliv fra januar 2025. Fra 2025 vil der også være webinarer (fx om nye angivelser, certifikater og connectivity) og forskellige vejledningstilbud, fx Kom og test-sessioner i København og Aarhus, temamøder og online træningscaféer. Toldstyrelsen vil løbende orientere om tilbuddene via nyhedsbrevet.
Vejledninger til DMS Online vil ligge på toldst.dk/dms, og tekniske vejledninger findes på Skatteforvaltningens GitHub.
Det nuværende importsystem forventes lukket for nye angivelser med udgangen af juni 2025.
AV supplerede med, at der er stort fokus på at få en robust løsning. Pilotvirksomhederne vil give et værdifuldt og tidligt indblik i påvirkningerne i erhvervslivet, og derudover har man sikret, at der er en længere periode til stabilisering. I oktober vil man bygge de sidste nationale konfigurationer og teste, og derefter er der tre måneder til at stabilisere løsningen. Nogle funktionaliteter vil ikke være klar i marts 2025, da man er ved at afslutte udviklingen nu. Der vil løbende være såkaldte kvalitetsgates, som skal sikre, at man er på sporet. Desuden er der tilføjet ekstra ressourcer til testtaskforcen, så man kan teste hurtigere og smidigere og dermed sikre et stabilt system.
Der blev nævnt en bekymring over den relativt korte testperiode, da evt. fejl sandsynligvis først vil vise sig i testfasen. Det vil være et stort problem, hvis der er fejl i DMS Import.
Det blev nævnt, at udvalget tidligere har fået at vide, at der ikke ville være behov for en hård nedlukning af det nuværende importsystem. CBJ svarede, at det i modsætning til eksportsystemet ikke er et EU-krav, at det nuværende importsystem lukkes. For importdelen handler det om, hvad Toldstyrelsen og virksomhederne kan håndtere. Der ligger mange overvejelser bag datoen, og der er fokus på, at virksomhederne kan løse opgaverne uden for mange udfordringer.
Danske Speditører udtrykte bekymring for, at processen allerede er forsinket, og opridsede en tidslinje for Toldstyrelsens udmeldinger om virksomhedsinddragelse, som rækker tilbage til sommeren 2023. Det blev i forlængelse af det påpeget, at det er sent at starte test for pilotvirksomheder i december, når der åbnes for alle virksomheder i januar. Pilotvirksomheder er ikke inddraget endnu. CBJ bekræftede tidslinjen, og at tidsplanen er stram, men slog samtidig fast, at der ikke bør være grund til bekymring, jf. de skitserede initiativer. En af de store udfordringer med hensyn til DMS Eksport var virksomhedernes afhængighed af, at softwareleverandørerne var klædt på til at udvikle, og på det område forbedrer vi nu indsatsen med et teknisk forum.
DIKO nævnte, at det kan være en udfordring, at virksomhederne ikke har tid til at bidrage til test osv., da der stadig er udfordringer med DMS Eksport. Virksomhederne er bekymrede, for alt stopper, hvis importsystemet ikke virker.
CBJ gennemgik pilotforløbet. Der er udvalgt en række virksomheder på tværs af brancher, som skal bidrage med vigtige input til udviklingen og ibrugtagningen af DMS Import. Aktiviteterne i forløbet er kickoff-møde, virksomhedsbesøg, analyse af forretningsgange og behov, løbende support op til go live og tidlig adgang til test. Netcompany deltager i virksomhedsbesøgene. Praktisk hjælp til at komme i gang med at bruge systemet er også en del af forløbet.
CBJ gennemgik derefter setuppet for det nye forum for softwareleverandører, som skal bestå af fem centrale leverandører. Her kan fælles problemstillinger og praktiske problemer afklares og behandles, og løsninger kan deles til fælles gavn. Forretningskritiske emner behandles naturligvis 1:1. Ved at klæde leverandørerne godt på hjælpes mange virksomheder godt i gang. Håbet er, at leverandørerne kan være lidt foran pilotvirksomhederne, så leverandørerne kan svare på virksomhedernes spørgsmål.
Der blev udtrykt ønske om, at vejledninger bliver offentliggjort tidligere i forløbet, end det var tilfældet for DMS Eksport.
Danske Speditører spurgte, om virksomhederne kan regne med, at DMS Import er 80 % færdigt, når testmiljøet åbner. Opfattelsen er, at det ved DMS Eksport nærmere var 20 % færdigt. AV svarede, at hensigten er, at systemet er færdigudviklet ved årsskiftet, og medgav, at det var uhensigtsmæssigt, at DMS Eksports testmiljø blev opdateret i testperioden. Derfor går man denne gang efter at kunne teste i den færdige løsning.
Danske Shipping- og Havnevirksomheder spurgte, om Netcompany forudser problemer med den vigtige integration mellem ICS2 og DMS Import. AV og CBJ svarede, at man ikke forudser problemer. KRIA og ARPA tilpasses DMS Import, og der testes på det fulde flow.
Der blev spurgt efter rules og conditions for DMS Import. CBJ og PEP svarede, at de tekniske specifikationer inkl. kodeliste blev offentliggjort i september. Det fremgår af denne nyhed.
Herefter gennemgik CBJ en kommende ny organisering af Toldstyrelsens Servicedesk og Vejledning. Planen er at samle de to funktioner i ét kundecenter, så der er én indgang for både skriftlige og telefoniske henvendelser fra virksomheder og borgere. Hensigten er at gøre det lettere og hurtigere at få vejledning. Samtidig arbejdes der på at opbygge solide interne supportkæder, p.t. særligt for DMS. Kundecentrets åbningstider er endnu ikke fastlagt, men intentionen er, at vi skal hjælpe virksomhederne bedst muligt. CC supplerede med, at kundecentret etableres fra senest 1. januar 2025, og at der derefter vil være en indkøringsperiode inden, at virksomhederne vil kunne mærke forbedringer i supporten.
Det blev nævnt, at det er vigtigt, at tekniske udfordringer også kan håndteres efter almindelig arbejdstid. CBJ svarede, at man er opmærksom på det.
Det blev også nævnt, at det kan være svært at få tilstrækkelig hjælp til udfordringer med Manifest. JAT svarede, at man er bevidst om, at der er udfordringer på det punkt.
Danske Speditører spurgte, om det vil være muligt at angive til midlertidigt oplag i DMS Import. PEP svarede, at der efter planen vil være en MIO-komponent.
Danske Speditører fremhævede også, at det er nødvendigt for virksomhederne at få hjælp til dokumentkontrol uden for almindelig åbningstid. CBJ svarede, at Toldstyrelsen noterer sig behovet.
6. Eventuelt og tak for i dag
12.45-13.00 v/ Charles Conrad, erhvervsdirektør i Toldstyrelsen
CC orienterede om, at ekspeditionen i Aalborg lukker 31. december 2024. Det er også meldt ud i en nyhed. Lukningen skyldes blandt andet, at aktiviteten på Aalborg Havn er faldende, da Grønlandshavnen er flyttet til Aarhus. Virksomhederne kan i stedet benytte ekspeditionerne i Frederikshavn og Hirtshals. Der vil stadig være kontrol i Aalborg.
Danske Speditører efterspurgte konkrete data for nedgangen i Aalborg. CC svarede, at flere faktorer har haft indflydelse på at lukke ekspeditionen i Aalborg, og at vurderingen er, at det samlet er den bedste løsning at koncentrere kræfterne. Medarbejderne fra Aalborg overgår til ekspeditionerne i Frederikshavn og Hirtshals.
TKD orienterede om, at Toldstyrelsen har etableret en dansk nødprocedure for PoUS, da der endnu ikke er en godkendt EU-nødprocedure. Toldstyrelsen opfordrer til, at man benytter efterfølgende udstedelse af T2L(F)-beviser eller gør brug af T2L(F)-blanketter ved systemnedbrud. Det bliver meldt ud i driftsmeddelelser, når proceduren kan anvendes. PoUS-vejledningen på toldst.dk er desuden blevet udbygget.
Danske Shipping- og Havnevirksomheder nævnte en igangværende dialog med Toldstyrelsen om oprettelse af T2L(F)’er på indenrigsrejser. Der kommer ikke MRN på angivelsen, inden varerne skal udlosses. TKD svarede, at Toldstyrelsen er opmærksom på problemet og presser på i EU for en fælles udmelding. Toldstyrelsen vil evt. henvende sig til relevante parter for at få eksempler på konkrete problemer i denne forbindelse.
Danske Speditører opfordrede til, at møderne fremover indledes med en opfølgning/status på emner fra det foregående møde.
Det blev nævnt, at det af beskeder fra Toldstyrelsen om bevillinger i EU Customs Trader Portal stadig ikke fremgår, hvilken virksomhed en besked er henvendt til, og at det er uholdbart for repræsentanter, der arbejder i systemet på vegne af andre virksomheder.
Der blev spurgt, om det er muligt at indføje relevante toldreferencenumre i de adviseringsbreve, som Toldstyrelsen udsender om indberetning til CBAM-registeret. Toldstyrelsen har tidligere vurderet, at det ikke er muligt.