Referat for Toldkontaktudvalgsmøde 3. oktober 2025

1. Velkomst og dagsorden

10.30-10.35 v/ Charles Conrad, erhvervsdirektør i Toldstyrelsen Charles Conrad (CC) bød velkommen til mødet og særligt til nye mødedeltagere i udvalget Sofia Hansen, DI, og Line Nordberg Hansen, DSV.

Derudover præsenterede CC Adam Tybjærg Schacke, som er ny kontorchef i Bevillinger.

CC gennemgik derefter dagsordenen. Punktet om digital angivelse af likvide midler udgik og var erstattet af et punkt om en kommende organisationsjustering i Toldstyrelsen og justeringernes konsekvenser for styrelsens opgaveløsning.

CC nævnte, at der på det seneste møde blev udtrykt et ønske om også at bruge møderne til fælles udvikling mellem de eksterne udvalgsmedlemmer og Toldstyrelsen. Derfor indeholdt dagsordenen fælles drøftelser om henholdsvis driftsmeddelelserne på toldst.dk og nødprocedurer.

2. Organisationsjustering 1. januar 2026

10.35-10.55 v/ Charles Conrad, erhvervsdirektør i Toldstyrelsen

CC gennemgik den organisationsjustering, som Toldstyrelsen gennemfører 1. januar 2026. CC nævnte, at verden forandrer sig hurtigt, og da Toldstyrelsen står på grænsen, indgår styrelsen naturligt i beskyttelsen af samfundet. Derudover ændrer handelsmønstrene sig, bl.a. med et voldsomt øget antal lavværdiforsendelser, som flyves ind og transporteres rundt i EU. Det er en del af baggrunden for, at Toldstyrelsen er nødt til at forandre sig. Samtidig spiller det såkaldte statslige arbejdsprogram også ind, da det betyder, at der i de kommende år skal spares på hele Skatteforvaltningens område. Organisationsjusteringen skal give styrelsen de bedst mulige vilkår for at løse opgaverne.

CC fortalte, at man i afdelingen Stab samler tre kontorer til ét kontor med navnet Forretningsudvikling. Det skyldes bl.a., at EUTK-programmet nærmer sig sin afslutning, og at man derfor går fra udvikling til drift.

Afdelingen Erhverv vil fremover hedde Handel.

Afdelingen Ekspedition og Varekontrol bliver til Varekontrol. Afdelingen varetager kontrol af de legale varer, hvilket bliver mere og mere vigtigt, bl.a. pga. det stigende antal lavværdiforsendelser. Den nyetablerede enhed Tværgående Varekontrol skal koordinere arbejdet i afdelingen på tværs af enheder og varetage geografiuafhængige opgaver.

Bag den justerede organisering i afdelingen ligger desuden en analyse af ekspeditionerne. Analysen har vist, at der på visse tidspunkter i nogle ekspeditioner er meget lav aktivitet, og kræfterne skal naturligvis lægges der, hvor det giver bedst mening. Derfor kommer man også til at se på åbningstiderne i ekspeditionerne, og der kommer sandsynligvis en justering 1. marts 2026. På et senere tidspunkt kan der også blive tale om at lukke ekspeditioner.

I afdelingen Samfundsbeskyttende Kontrol samles hundetjeneste, scannerteam og den maritime kontrol i én enhed med navnet Kontrolstøtte.

Der blev opfordret til, at Toldstyrelsen gør meget ud af at inddrage erhvervslivet i forbindelse med lukning af ekspeditioner.

CC svarede, at der vil ske inddragelse af erhvervslivet i forbindelse med eventuel lukning af ekspeditioner. 

3. Nøgletal om handel

10.55-11.15 v/ Charles Conrad, erhvervsdirektør i Toldstyrelsen

CC gennemgik en række nøgletal for henholdsvis handel og kontrol. Antallet af angivelser af forsendelse og eksport er nogenlunde jævnt fra måned til måned i 2025, men med hensyn til import er det tydeligt, at antallet af H7-angivelser (lavværdiforsendelser) er kraftigt stigende. Desuden indeholder mange H7-angivelser mange flere vareposter end tidligere. Den generelle tendens er, at der flyves flere og flere lavværdivarer ind, og det gælder i hele Europa. I Belgien modtager man fx i gennemsnit 1 mio. H7-angivelser om dagen. CC nævnte, at det store antal lavværdiforsendelser naturligvis optager mange ressourcer i Toldstyrelsen.

Antallet af angivelser af import fra USA har ikke ændret sig væsentligt fra 2024 til 2025. Derimod er antallet af eksportangivelser faldet en smule, mens eksportværdien er voldsomt nedadgående. Der kan være tale om naturlige udsving.

Det blev bemærket, at tendensen med faldende eksport fra USA kan skyldes, at mange lagre blev fyldt op, da Trump indledte den såkaldte toldkrig. CC bekræftede antagelsen og bemærkede, at Toldstyrelsen også på dette område følger udviklingen tæt.

Med hensyn til efterkontrol har Toldstyrelsen i 2025 indtil videre reguleret for samlet 107 mio. til og med september, hvilket omfatter både opkrævning og tilbagebetaling. Det er det højeste beløb nogensinde og svarer til 5 % af den samlede årlige toldindtægt. Der er i 2025 indtil videre foretaget ca. 700 efterkontroller. I 72 % af sagerne er der fundet grundlag for ændringer.

Toldstyrelsen har indtil videre i 2025 gennemført 11.125 varekontroller. Andelen af henholdsvis fysisk kontrol og dokumentkontrol er nogenlunde den samme. Træfprocenten er ca. 26 %. Tolden bliver reguleret i 40 % af de sager, hvor varer bliver udtaget til kontrol på grænsestregen. Der er opkrævet ca. 5,6 mio. kr. og tilbagebetalt ca. 3,3 mio. kr.

Der blev spurgt, hvor mange varekontroller der er baseret på angivelser i Importsystemet, og hvor mange der er på H7-angivelser. CC svarede, at man endnu ikke kan trække data på H7, så de gennemgåede tal omfatter kun Importsystemet. 

Sagsbehandlingstiden på efterkontrolområdet påvirkes af, at nogle sager er komplekse. Dog er sagsbehandlingstiden faldet fra ca. 300 dage i 2024 til 130-180 dage i 2025. At efterkontrollerne afsluttes hurtigere, er godt for virksomhederne, da kontrollen så er mindre indgribende, fordi en eventuel økonomisk konsekvens for virksomheden bliver meldt hurtigere ud. Toldstyrelsen modtager ofte materiale fra virksomhederne lige inden fristen, og det forlænger sagsbehandlingstiden.

For regulering faldt sagsbehandlingstiden i løbet af 2024. En meget stor sag fik den til at stige i starten af 2025, og p.t. er sagsbehandlingstiden 30-50 dage, fra Toldstyrelsen får anmodningen, til afgørelsen falder. CC opfordrede virksomhederne til at melde ind, hvis de har input til emnet.

Kundecenter har indtil videre i 2025 modtaget ca. 30.500 opkald, og kundetilfredsheden er 4,39 ud af 5. Det er på niveau med andre vejledningsenheder i Skatteforvaltningen. Ventetiden er i gennemsnit 4,87 minutter.

Der blev spurgt, om Toldstyrelsen optager samtalerne for på den måde at opfylde notatpligten, og CC svarede, at vejlederne i et journaliseringssystem noterer, hvem der ringer, hvad spørgsmålet var, og hvad blev der svaret. CC tilføjede, at optagelse af samtaler givetvis kan effektivisere journaliseringen, men at optagelse samtidig kræver meget stor serverkapacitet og dermed er en dyr løsning.

Det blev nævnt, at man ved opkald til Toldstyrelsens Kundecenter kan opleve at blive smidt ud af køen efter 20 minutters ventetid. Hvis virksomheden i stedet sender en mail, kan ventetiden være op til tre uger, så det er ikke et godt alternativ. CC svarede, at Toldstyrelsen vil undersøge, om det er en udbredt udfordring.

Afslutningsvis blev det nævnt, at virksomhederne ønsker toldreferencenummer og ikke kun sagsnummer i brevene, når Toldstyrelsen kommunikerer om en kontrol.

Der blev desuden ønsket tal fra Skatteankestyrelsen med hensyn til, hvor mange af Toldstyrelsens afgørelser der bliver kendt rigtige.

Det blev bemærket, at nogle virksomheder ikke reagerer på de såkaldte enighedsbreve, hvis der er tale om efteropkrævning af mindre beløb. I den forbindelse blev der opfordret til at skelne imellem, om virksomheden er enig i afgørelsen, eller om virksomheden kan godkende afgørelsen.

Det blev nævnt, at det er meget uhensigtsmæssigt, at Kundecenter indimellem holder lukket pga. intern aktivitet, og der blev opfordret til at organisere intern aktivitet i flere hold, så det ikke er nødvendigt at lukke telefonerne helt.

Desuden var der et ønske om tal for kontrol på grænsen, bl.a. for, hvor lang tid kontrollen tager, og for omfanget af henholdsvis fysisk kontrol og dokument-kontrol.

Det blev også ønsket at se statistik på Kundecenters skriftlige vejledning om de sværere spørgsmål, som ikke kan klares telefonisk. Nogle gange tager det lang tid bare at få en kvittering, så der er også brug for fokus på det område.

Det blev nævnt, at det kan være et problem for virksomhederne, at kontrolsteder er lukket i weekenderne og først åbner kl. 8 på hverdage. Det betyder, at virksomheder oplever at vente længe på kontrol af varer, der kommer ind i landet. Når en virksomhed fx sender faktisk ankomst ind fredag aften, bliver der først taget stilling til fysisk kontrol eller dokumentkontrol mandag morgen. Nogle virksomheder oplever også, at de får besked på at vente på fysisk kontrol, men at det så bliver ændret til dokumentkontrol på et senere tidspunkt. CC svarede, at Toldstyrelsen i forbindelse med kontrol er til stede, når varerne kommer ind. CC tilføjede, at det er nødvendigt at adskille ekspedition og kontrol, selvom det kan foregå på samme tid. CC bemærkede, at Toldstyrelsen skal være til stede, hvor og når der er behov for det, og at de aktuelle analyser skal afdække behovet. CC bemærkede desuden, at Toldstyrelsen har fokus på, at kontrol skal foregå så smidigt som muligt, men også, at udviklingen går i retning af mere kontrol.

Til sidst blev det bemærket, at AEO-virksomheder bør have større fordele i kontrolsammenhæng, så transportflowet forstyrres mindst muligt. CC bekræftede, at der sandsynligvis kan optimeres på bevillingsområdet.

CC noterede sig afslutningsvis alle de ønsker og opfordringer, der var blevet bragt op, og takkede for de vigtige input. JTM tilføjede, at kontrolområdet efter planen tages op på et af de kommende TKU-møder.

4. DMS Import, DMS Eksport og DMS Forsendelse

11.15-11.45 v/ Claus Bruun Johannessen, chef for it-udvikling i Toldstyrelsen, og Franci Susanne Johansen, underdirektør for Told i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Claus Bruun Johannessen (CBJ) gennemgik status for DMS Import. Den grundlæggende funktionalitet er på plads, og systemet lever op til EU-lovgivningen. Der er dog fortsat behov for fejlrettelser. Det er alle meget bevidste om, og det fylder både i Toldstyrelsen og i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og hos leverandøren lige nu. Erhvervslivet skal desuden have mulighed for at teste egne løsninger op imod DMS Import, før systemet tages i brug.

På baggrund af bl.a. dialog med erhvervslivet og det samlede fejlbillede er det blevet besluttet at lukke Importsystemet i februar 2026. Virksomheder bliver inddraget løbende i den sidste fase.

CBJ gennemgik derefter planen for opdateringer indtil nytår og nævnte først, at der blev gennemført en opdatering 27. september, bl.a. med introduktion af søgefunktion. Ved denne opdatering blev der desuden rettet mange fejl.

Der er planlagt opdateringer 25. oktober og 29. november. I forbindelse med opdateringerne prioriteres det, der er vigtigst for virksomhederne.

Der planlægges en TKU-briefing i løbet af efteråret, hvor Toldstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen vil fortælle om indhold i og erfaringer med opdateringerne.

Det blev nævnt, at søgefunktionen har været længe ventet, og derfor er det uhensigtsmæssigt, at den kun fungerer i DMS Import. CBJ svarede, at det er meningen, at man på længere sigt skal kunne søge i hele DMS, men at det i før-ste omgang handler om at erstatte den søgefunktion, som ellers ville forsvinde, når Manifest udfases. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår søgefunktionen udvides.

Det blev bemærket, at det er uhensigtsmæssigt med en opdatering lige op til Black Friday, hvor der kommer rigtig mange angivelser. CBJ svarede, at mange faktorer spiller ind, når en opdatering planlægges. Der blev opfordret til at genoverveje opdateringstidspunktet, og CBJ svarede, at man lytter til alle input og er opmærksom på virksomhedernes forhold. Efter mødet har Toldstyrelsen meldt ud via nyhedsbrev, at opdateringsdatoen bliver den 29. november 2025.

Der blev kvitteret for, at der nu er udmeldt en lukkemåned for Importsystemet, men det blev samtidig bemærket, at virksomhederne ikke for alvor kan tage systemet i brug, før det er færdigudviklet. Der blev spurgt, hvornår virksomhederne kan forvente et produktionsmodent system, og det blev bemærket, at de fleste virksomheder sandsynligvis først tager DMS Import i brug lige op til Importsystemets lukning.

CBJ svarede, at man er bevidst om, at der har været og fortsat er fejl. Derfor er der også forståelse for, at virksomhederne er tilbageholdende med at tage systemet i brug. Meldingen er, at der er en del fejl, men at systemet kan bruges. Forhåbentlig kan en del fejl løses i forbindelse med de kommende opdateringer. På den kommende TKU-briefing skal der være en dialog om, hvor tæt virksom-hederne er på at tage systemet i brug.

Det blev nævnt, at det også er nødvendigt med fokus på Toldstyrelsens interne behov, og at end to end-test er vigtigt. CBJ svarede, at der også er fokus på det.

Der blev spurgt, om man har overblik over, hvor mange angivelser der er blevet frigivet i DMS Import. CBJ svarede, at der indtil videre er frigivet meget få angivelser, og at det bliver fulgt tæt. Franci Susanne Johansen (FSJ) tilføjede, at man opfordrer virksomhederne til at prøve at bruge systemet. Det bliver fulgt, hvem der bruger systemet både i test og i produktion, hvor går det godt, og hvilke virksomheder der fortsætter med at bruge DMS. Der kan være mange grunde til, at det går enten godt eller dårligt.

Der blev spurgt, om DMS Import er blevet testet med hensyn til performance. FSJ svarede, at performance er testet, men med det forbehold, at man endnu ikke ved, hvordan virksomhederne vil arbejde i systemet. Derfor er det meget gavnligt, at virksomhederne prøver at bruge systemet, så det bliver tydeligt, hvor der er udfordringer, og hvilke fejl man endnu ikke har fanget. Dertil blev det bemærket, at det ikke er effektivt for virksomhederne at bruge DMS Import sporadisk.

Der blev udtrykt tilfredshed med, at man ikke lukkede Importsystemet i sommer.

Det blev bemærket, at der på toldst.dk står, at der er ti fejl i DMS, men at det er kendt, at der er over 500 fejl. JTM svarede, at der på toldst.dk er tale om en liste over områder med fejl og ikke de enkelte fejl. FSJ tilføjede, at der kun nævnes virksomhedsrelevante fejl på toldst.dk.

En brancheorganisation bemærkede, at man gerne bidrager til at få virksomhederne til at teste, men at systemet ikke er parat til det, og at opdateringerne bliver helt afgørende frem mod lukningen af Importsystemet. Desuden blev det bemærket, at den manglende konkrete lukkedato for Importsystemet af virksomhederne ses som et udtryk for, at det endnu ikke er endeligt besluttet, at systemet faktisk lukkes i februar.

CBJ svarede, at lukningen i februar ligger fast. Han bekræftede desuden, at virksomhederne skal være sikre på at kunne køre deres forretninger i DMS Import, inden Importsystemet lukkes.

FSJ gentog opfordringen til, at virksomhederne begynder at teste. Det er meget vigtigt for både Toldstyrelsen og virksomhederne, at systemet bliver testet, og at virksomhederne gør opmærksom på, hvad de oplever, så de vigtigste fejl kan blive prioriteret i forbindelse med opdateringerne. FSJ opfordrede desuden virksomhederne til indimellem at sende enkelte angivelser igennem i produktionsmiljøet.

FSJ nævnte derefter, at det først og fremmest er vigtigt så hurtigt som muligt at oprette sig i DMS Import, så man får de rette certifikater osv. Det tager op til fire uger at blive oprettet, og det tager naturligvis længere tid, hvis alle skal op-rettes til sidst. I Importsystemet var der ca. 1.800 brugere i 2024, og p.t. er ca. 700 virksomheder oprettet i DMS Import.

Det blev bemærket, at virksomhederne gerne vil tage DMS Import i brug, men at det ikke er muligt, så længe udenlandske EORI-numre ikke kan bruges, og at virksomhederne ikke kan teste, så længe systemet ikke er koblet til validering af bevillinger.

En pilotvirksomhed bemærkede, at der stadig savnes information om ændringer  for indskrivning i klarererens regnskab når DMS Import tages i brug. Hvis man skal have samme fordel i DMS Import, kræver det en AEO-bevilling, og uden den mulighed kan virksomhederne ikke køre det sædvanlige flow. Virksomheden finder det vigtigt, at der bliver meldt noget ud om den udfordring. JTM svarede, at der er information på vej om emnet.

Det blev nævnt, at der er udfordringer med G-angivelser. Der blev samtidig udtrykt bekymring for, at tidsplanen skrider igen, og at der så kun er januar til at bygge løsningen, hvorefter systemet går live i februar. CBJ noterede sig bekymringen.

En anden pilotvirksomhed nævnte, at man tester og nok skal melde problemer ind, men at den lange svartid fra Kundecenter er bekymrende. Som pilotvirksomhed har man også adgang til andre kommunikationskanaler, men det er svært at teste videre, når svarene kommer meget sent. Med hensyn til G4-angivelser er det uklart, hvordan virksomhederne skal forholde sig. Virksomhederne vil gerne tage DMS Import i brug, men vurderer, at det ikke er muligt. FSJ svarede, at virksomhederne i hvert fald har adgang til vejledninger i, hvad de skal gøre.

CBJ gennemgik derefter en række DMS-vejledningstilbud. Det omfatter Kom og test-sessioner i Aarhus og København, vejledninger og andre værktøjer på toldst.dk/dms samt møder med pilotvirksomheder og softwareleverandører.

CBJ understregede, at det er meget vigtigt, at virksomhederne er i kontakt med deres softwareleverandører og flager de vigtigste udfordringer, så der bliver prioriteret rigtigt i udviklingen. Det er forudsætningen for, at vi opnår en god løsning for alle parter.

Det blev bemærket, at alle softwareleverandører er bagud, og dermed er virksomhederne endnu længere bagud. Hvis leverandørerne ikke har forudsætninger for at udvikle løsninger for fx G-angivelser, må kommunikationen mellem Toldstyrelsen og leverandørerne være utilstrækkelig. CBJ gentog, at det er vigtigt, at virksomhederne er i kontakt med leverandørerne og får dem til at tage fat i Toldstyrelsen om konkrete udfordringer. CBJ tilføjede, at det er vigtigt, at leverandørerne benytter sig af de vejledningstilbud, der er rettet mod dem.

Det blev bemærket, at det kan være uhensigtsmæssigt, at Importsystemet lukker i februar 2026, og at Toldstyrelsen umiddelbart derefter vil justere ekspeditionernes åbningstider. CC svarede, at Toldstyrelsen er opmærksom på det, men at sammenhængen mellem de to forhold ikke nødvendigvis er så stor i praksis. En stor del af ekspeditionsopgaven er baseret på fysiske dokumenter, og det ændrer ibrugtagningen af DMS Import ikke på. JTM tilføjede, at sammenfaldet vil være et fokuspunkt i den kommende dialog med erhvervslivet.

Pause (inkl. frokost)

11.45-12.10

5. Nødprocedurer

12.10-12.30 v/ Charles Conrad, erhvervsdirektør i Toldstyrelsen

CC fortalte om en aktuel analyse af Toldstyrelsens brug af nødprocedurer i forbindelse med behandling af toldangivelser. Analysen skal danne baggrund for ensartning og optimering af brugen af nødprocedurer og har bl.a. baggrund i sommerens it-nedbrud i Skatteforvaltningen. Det er vigtigt, at der er klare retningslinjer for nødprocedurerne, da toldsystemerne er kritisk infrastruktur.

Tilladelse til nødprocedurer kan gives, hvis én eller flere af følgende betingelser gælder:

• Toldstyrelsens toldsystemer er ude af drift.
• Toldportalen er ude af drift.
• Virksomhedens toldsystem er ude af drift.
• Internetforbindelsen mellem virksomheden og Toldstyrelsen er ude af drift. 

Der gælder særlige undtagelser for AEO-virksomheder.

CC redegjorde for grundlaget for nødprocedurerne. De juridiske forpligtelser i forbindelse med toldangivelsen er de samme, uanset om der er givet tilladelse til nødprocedurer eller ej. Derfor skal procedurerne muliggøre, at Toldstyrelsen kan foretage den nødvendige kontrol. Nødprocedure betyder altså ikke, at man fx bare uden videre kan køre af sted med varerne. Derfor er der også krav om, at man skal indsende dokumentation på anden vis.

CC efterspurgte input fra udvalgsmedlemmerne med hensyn til den nuværende praksis i forbindelse med nødprocedurer: Hvordan oplever virksomhederne kommunikationen fra Toldstyrelsen i forbindelse med nødprocedurer, og er det tydeligt for virksomhederne, hvad der forventes af dem i forbindelse med nødprocedurer?

En virksomhed indledte med at give udtryk for utilfredshed med brugen af nødprocedurer. Virksomheden oplever, at der går lang tid, fra virksomheden melder ind, at noget er galt i et system, til der bliver givet tilladelse til nødprocedurer. Selvfølgelig skal problemets omfang undersøges, inden noget meldes ud, men hvor længe skal virksomhederne lade skibe og lastbiler med varer vente? Virksomheden oplever, at der ofte går fire timer, inden der gives tilladelse til nødprocedure, og det er dyrt for virksomhederne. Der blev opfordret til, at en indmelding om fejl meldes ud på Driftsmeddelelser med det samme, så andre virksomheder ved, at fejlen er registreret. Virksomheden har AEO-C-bevilling, men det er uklart, hvordan bevillingen kan bruges ved systemnedbrud, og virksomheden ønsker helt klare retningslinjer. Virksomheden tilføjer, at der opleves mange nedbrud for tiden, primært med EU-systemerne. Virksomheden oplever, at nødprocedurer nogle gange ikke bliver tilladt, fordi det er et EU-system og ikke et dansk system, der er nede.

Det blev nævnt, at der reelt ikke var nødprocedure på import ved systemnedbruddet i sommer, og at temperaturstyret gods ikke kan vente ved grænsen i tre dage. Der blev spurgt, hvem der vurderer, hvornår en situation er så kritisk, at nødprocedure skal tillades. CC svarede, at det er korrekt, at der er forskellige procedurer for henholdsvis import og eksport, særligt for AEO-virksomheder, men at der naturligvis skal være en klar plan for, hvordan systemfejl håndteres.

Det blev nævnt, at der er problemer med ENS’er i Manifest med hensyn til vægtangivelser. Virksomhederne får ingen melding om procedure og kan ikke komme igennem på telefon til Kundecenter og får først efter fire uger en mail om, at nødprocedure er tilladt.

Det blev foreslået at udbyde et webinar om nødprocedurer.

Der blev spurgt, hvor mange forsendelser der blev frigivet som følge af nødprocedurer ved it-nedbruddet i sommer. CC svarede, at man ikke ved, om angivelserne blev frigivet ved nødprocedure eller bare hang i systemet og blev frigivet senere. Nedbruddet varede længere, end man først regnede med, og man er meget bevidst om, at det på nogle områder kunne være håndteret mere hensigtsmæssigt. Det tilstræbes nu, at der fastlægges proces for nødprocedure for alle systemer, og at beslutningsretten fastlægges. Enduser-perspektivet er vigtigt.

Det blev nævnt, at man kan tilsidesætte toldloven, hvis der er risiko for, at varer går til grunde. CC svarede, at det ikke gælder i samme grad for EUTK.

Det blev gentaget, at virksomhederne har brug for at vide, hvad det konkret betyder, når nødprocedure tillades, og at det ikke skal være baseret på aftaler med de enkelte toldekspeditioner. CC bekræftede, at der skal være helt klare retningslinjer.

En virksomhed tilføjede, at håndholdte ad hoc-løsninger også kan vise sig at være et problem, når varerne bevæger sig på tværs af lande og ekspeditionssteder.

Det blev nævnt, at virksomheder og brancheorganisationer gerne indgår i dialog og tydeliggør konsekvenserne ved nødprocedurer. Der er meget oprydning efter nødprocedurer, så ingen ønsker at benytte dem mere end højst nødvendigt.

Der blev spurgt, om der i Toldstyrelsen stadig er fokus på smidig handel, som det bl.a. fremgår af styrelsens strategi. Reducerede åbningstider peger i den forkerte retning, og på dagens møde tales der meget om kontrol. Ifølge virksomheden er det meget vigtigt, at der er sikre processer for både import og eksport, også når systemerne ikke virker.

CC svarede, at Toldstyrelsens ambition er, at det skal være nemt for dem, der gør det rigtigt, og svært for dem, der ikke gør det rigtigt. Det sikrer man bl.a. ved en risikoanalytisk tilgang. Ved nødprocedure skal man ikke kontrollere mere, men lige så meget som normalt. Udfordringen er at sikre det, samtidig med at toldbehandlingen skal foregå ens alle steder. Smidig handel er en præmis, men kontrolhensynet øges samtidig pga. den sikkerhedspolitiske situation.

Danske Advokater nævnte, at det er vigtigt at få beskrevet procedurerne og koordinere med de øvrige EU-lande. I en retssag anerkendes systemnedbrud ikke, og det er virksomhedens ansvar, hvis der fx mangler et stempel. Bevisbyrden ligger med andre ord på virksomheden. Danske Advokater har derfor meget fokus på, hvornår nedbrud resulterer i en sag, hvor virksomheden skal bevise, hvordan toldsystemerne virker. Der er flere og flere momssager i forbindelse med eksport pga. systemnedbrud, og virksomhederne ved endda ikke altid, at der har været et nedbrud.

En virksomhed hæftede sig ved, at kontrollen skal koncentrere sig om dem, der gør det forkert, hvilket fik virksomheden til at spørge, om AEO-virksomhederne kan opnå yderligere fordele ved nødprocedure, da disse virksomheder i forvejen er underlagt meget kontrol og har bevist, at de kan håndtere processer. CC svarede, at der er grund til at se på AEO-ordningen, og at det også er et fokus i EU.

Behovet for en fast proces ved nedbrud blev gentaget, og det blev påpeget, at virksomhederne ikke kan få stemplet rigtig mange dokumenter på samme tid, og at ingen har plads til at opbevare gods i tre dage med it-nedbrud.

Der blev spurgt, om man kunne overveje at udfase brugen af stempler i forbindelse med nødprocedure. Virksomheden mener, at det er en forældet løsning, som kræver, at der er stempler på alle virksomhedens lokationer.

CC takkede afslutningsvis for de gode input, som bliver inddraget i det opfølgende arbejde.

6. Driftsmeddelelser

12.30-12.50 (12:45 blev det) v/ Franci Susanne Johansen, underdirektør for Told i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

FSJ indledte med at ridse op, at Driftsmeddelelser i dag bruges til at udmelde aktuelle forstyrrelser i driften, planlagte servicevinduer, information om nødprocedurer og andre meddelelser, fx om særlige åbningstider og kontakt til Told-styrelsen. FSJ lagde derefter op til en drøftelse om erhvervslivets forventninger til og behov for kommunikation på Driftsmeddelelser.

Det blev nævnt af flere, at Driftsmeddelelser teknisk og opsætningsmæssigt virker fint. Udfordringen er, at mange virksomheder skal ringe ind om et problem, inden det bliver meldt ud på Driftsmeddelelser. Det er vigtigt, at der hurtigere bliver meldt ud, og det vil også resultere i færre opkald. Det ville være ideelt, hvis Toldstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen var på forkant ved fejl, så virksomhederne ikke skal melde det ind først. Det blev ønsket, at eksterne fejl, fx med MitID, også bliver meldt ud på Driftsmeddelelser.

Det blev ønsket, at uløste fejl fastgøres øverst på siden, fx om performance i PoUS. Opslaget forsvinder ned på siden, når en fejl strækker sig over længere tid.  

JTM nævnte, at platformen sætter visse tekniske begrænsninger.

Der blev spurgt, hvem der drifter siden, og hvem der beslutter, hvornår noget skal meldes ud. FSJ svarede, at opgaven deles af Toldstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Hun tilføjede, at det er nødvendigt at verificere fejlen, inden der meldes ud. Der er flere veje til at identificere fejl; det kan være styrelserne selv, virksomhederne eller overvågning, der finder fejlen, og naturligvis er det hensigtsmæssigt og et mål, at fejl opdages, før virksomheder melder dem ind.

Der blev udtrykt ønske om en døgnåben kanal til indmelding, da systemerne er rygraden i al toldbehandling.

Der blev desuden efterspurgt et højt kommunikationsniveau. En uge efter sommerens it-nedbrud fik virksomhederne ad omveje at vide, at angivelser gik igennem. Men for virksomhederne var problemet ikke løst, og der stod ingenting på Driftsmeddelelser. Virksomheden gav udtryk for, at det i sådan en situation er bedre at være åben om status.

En virksomhed nævnte, at der tidligere har været en proces for, at der blev meldt ud på Driftsmeddelelser, hvis et system havde været nede i en vis periode. FSJ svarede, at der bliver reageret på fejl med det samme, og at processen afhænger af problemets art. Virksomheden supplerede med, at myndighederne måske savner indsigt i, at en systemfejl kan forsinke en hel dags transport, og derfor er det meget vigtigt for virksomhederne med løbende statusudmeldinger. FSJ svarede, at det måske kan løses, ved at der meldes ud, at der måske er en fejl, og at det undersøges nærmere, i stedet for først at melde ud, når problemet er verificeret. FSJ gjorde desuden opmærksom på, at indmeldte fejl indimellem skyldes problemer i virksomheden og ikke i toldsystemerne.

Det blev nævnt, at man tidligere har kunnet få notifikationer om nye opslag på Driftsmeddelelser, og at den funktion ønskes genindført. Det ville spare tid i virksomhederne, hvor man adviserer kolleger om fejl. FSJ noterede sig ønsket.

Afslutningsvis blev det nævnt, at brancheorganisationerne meget gerne bidrager til at melde ud til virksomhederne ved kritiske hændelser som det omfattende it-nedbrud i sommer.

7. Proof of Union Status (PoUS)

12.50-13.05 v/ Tine Mercebach, funktionsleder i Forretningsudvikling

Tine Mercebach (TM) gav en status på udrulningen af POuS. POuS fase 2 gik som planlagt live 15. august 2025. TM fulgte op på spørgsmålet om ACP-bevilling, som blev bragt op på det seneste TKU-møde. De økonomiske operatører skal søge om ACP-bevilling i hvert enkelt EU-land. Det er ikke muligt at søge om, at en ACP-bevilling skal gælde for flere eller alle EU-lande. Det fremgår af EUTK, art. 128, stk. 3. Derfor er det hensigtsmæssigt at søge om bevillingen i de lande, hvor det er relevant. Hvis en økonomisk operatør har ACP-bevilling, kan den økonomiske operatør udstede et CGM (toldvaremanifest) uden at skulle anmode om påtegning og registrering af beviset hos det kompetente toldsted. Dvs. at CGM ikke skal registreres i PoUS. Det fremgår af DF, art. 128, stk. 1b.

En del EU-lande er ikke klar med Maritime Single Window, og derfor har EU-Kommissionen åbnet for, at de enkelte lande kan søge om en midlertidig derogation, så rederimanifester fortsat kan benyttes i en periode. Danmark har ansøgt om en sådan midlertidig derogation, som vil blive med tilbagevirkende kraft. Danmark tillader derfor, at rederimanifester stadig kan benyttes. Eksisterende ACP-bevillinger ændres, så de lever op til kravet om, at der kun kan gives ACP-bevilling hos den myndighed, hvor varerne indlades.

Der er fortsat ikke en godkendt fælles EU-nødprocedure for PoUS. EU-Kommissionen har sendt et forslag til nødprocedurer i review hos EU-landene og har oplyst, at EU-landene kan benytte sig af nationale nødprocedurer, indtil en fælles EU-nødprocedure bliver meldt ud.

Der er p.t. problemer med overload i PoUS-systemet, hvilket bl.a. medfører, at det kan være svært at logge på systemet, og at der kan være lange svartider og udfordringer med at printe. EU-Kommissionen har oplyst, at der er en løsning på vej.

Det blev nævnt, at det er uhensigtsmæssigt at implementere et system uden at have nødprocedure.

Desuden blev det fremhævet, at virksomhederne ønsker en kontakt i Toldstyrelsen ved problemer med PoUS. Virksomhederne mener, at svartiden er for lang, hvis kontakten foregår gennem Kundecenter. TM noterede sig begge punkter.

Det blev nævnt, at et problem med brutto-netto-vægt tidligere er blevet rejst. Problemet er ikke aktuelt i alle EU-lande, fx ikke ved skibe fra Polen. TM svarede, at problemet skulle være løst nu.

PoUS-vejledningen på toldst.dk blev rost, og der blev opfordret til, at opdateringer fra EU med fordel også kunne videregives på hjemmesiden.

8. Nyt fra EU

13.05-13.20 v/ Cagdas Citirikkaya, kontorchef for Internationale Forhold i Toldstyrelsen

Cagdas Citirikkaya (CAC) gav en status på det internationale område. Reform-pakken på toldområdet fylder meget i øjeblikket. Danmark er formand for Rådet, og Skatteministeriet repræsenterer derfor Rådet i trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen. Forhåbningen er, at trilogforhandlingerne kan afsluttes under det danske formandskab. Efter endelig vedtagelse skal pakkens underliggende retsakter forhandles på plads. Dele af forslaget vedrørende e-handel (fjernelse af toldbagatelgrænse og standardtoldsatser) forhandles fortsat i Rådet. Toldstyrelsen overvejer, hvordan erhvervslivet kan involveres i de næste skridt ift de underliggende retsakter.

CAC gennemgik en række punkter i reformforslaget, som der stadig forhandles om:

• Med hensyn til e-handel opererer det oprindelige forslag med e-handelsplatforme som formelle importører, og Rådet og Parlamentet vil skærpe platformenes ansvar. Det fælles håndteringsgebyr for e-handelspakker er også på bordet.
• Når det gælder EU-tolddatacenteret, forhandles der om krav til databeskyttelse og sikkerhed og om, hvem der skal have adgang til hvilke data. EU-Kommissionen har offentliggjort en market readiness-survey om datacenteret.
• Med hensyn til den EU-fælles toldmyndighed drøftes det, om myndigheden skal være overvågende eller superviserende, og hvordan den skal samarbejde med andre myndigheder, herunder de nationale toldmyndig-heder, Frontex og Europol.
• På bevillingsområdet forhandles der bl.a. om, hvorvidt Trust & Check skal erstatte AEO. Der forhandles om MIO-perioden kan fastholdes på 90 dage i en lidt justeret form.
• Tidsplanen for implementering af reformens enkelte dele er også under forhandling.

Der blev spurgt, om klarerer, importør eller e-handelsplatform fra 3. land skal betale håndteringsgebyret. CAC svarede, at tanken er, at gebyret skal ramme platformen, men at de tekniske detaljer endnu ikke er på plads. Der er en generel opmærksomhed på det punkt.

CAC gav derefter en status om handel med USA. EU og USA indgik en politisk rammeaftale 27. juli og udsendte 21. august en fælles erklæring om aftalen. Af-talen skal implementeres, og EU-Kommissionen har suspenderet EU’s modforanstaltninger, som skulle være trådt i kraft 7. august, og fremlagt forslag om forlængelse og udvidelse af toldnedsættelse på hummer og om nedsættelse af told samt åbning af toldkontingenter for en række produkter med oprindelse i USA. Der skal desuden fastlægges præferenceoprindelsesregler, og indtil videre anvendes ikke-præferenceoprindelsesreglerne. Toldstyrelsen vil informere virksomhederne om relevant nyt på området via nyhedsbrevet.

CAC gennemgik også nyt på området for handelsaftaler. EU-Kommissionen har 3. september fremlagt to forslag for Rådet om partnerskabsaftale mellem EU og Mercosur (EMPA) og om en moderniseret global aftale mellem EU og Mexico (MGA). Aftalerne skal ratificeres af alle EU-lande. Begge forslag omfatter en interimshandelsaftale, der kun dækker de dele af aftalerne, der hører under EU’s enekompetence, og som skal vedtages gennem EU’s ratificeringsproces.

EU og Indonesien har afsluttet forhandlingerne om en omfattende økonomisk partnerskabsaftale (CEPA). Som næste skridt vil tekstudkastet blive offentliggjort, og EU-Kommissionen vil herefter forelægge forslag for Rådet.

Når aftalerne bliver konkrete, orienterer Toldstyrelsen om det via nyhedsbrevet.

Af øvrige EU-relaterede sager nævnte CAC, at flere medlemsstater er forsinkede på NCTS fase 6, ICS2 release 3 og PoUS fase 2, og at der derfor er undtagelser på vej, som forventes vedtaget i oktober. Opdatering af datakrav til afgørelser, definitioner og angivelser, der ligger til grund for EU’s tolddatamodel (bilag A og B til EUTK) forventes vedtaget i løbet af vinteren 25/26. Vedtagelse af revision af bestemmelser om præferentiel oprindelse, herunder etablering af e-Poc, er udskudt til senere på efteråret.

Der blev spurgt, om det kan uddybes, hvilke lande der endnu ikke er på ICS2. CAC svarede, at alle lande har idriftsat systemet, men at nogle lande har søgt om udsættelse af operatørernes tilslutning pr. 1. september 2025. På skibsdelen er mange lande endnu ikke med.

9. Eventuelt og tak for i dag

13.20-13.30 v/ Charles Conrad, erhvervsdirektør i Toldstyrelsen

Under eventuelt blev der spurgt om status på uafsluttede eksportangivelser. Oplevelsen er, at der ikke er udvikling på området, selvom spørgsmålet har væ-ret oppe mange gange. CC svarede, at status er, at der arbejdes meget intensivt på det. TM tilføjede, at Toldstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har nedsat taskforce, der ser på problemet sammen med it-leverandøren. Det tager desværre tid, for der er flere udfordringer, men man er tæt på at have et overblik. CC supplerede med, at problemet har direktionens fokus. Det blev nævnt, at det er vigtigt, at man ikke bare lukker angivelserne. Der blev efterspurgt en nyhed om emnet, også gerne på engelsk.

CC rundede af og takkede udvalget for de gode input, også i forbindelse med drøftelserne om driftsmeddelelser og nødprocedurer.