Referat for Toldkontaktudvalgsmøde 20. juni 2025
Dato: 20. juni 2025 kl. 10.30-13.30
Sted: Amtsrådssalen, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg
Referat offentliggjort 4. september 2025
1. Velkomst og dagsorden
10.30-10.35 v/ Charles Conrad, erhvervsdirektør i Toldstyrelsen
Charles Conrad (CC) bød velkommen til mødet.
CC præsenterede udvalgets nye medlemmer: Jan Sørensen fra Danske Rederier (Unifeeder), Jesper Pedersen fra DI Transport (Colorline) og Christine Frihed Lynge fra DI Transport (Norsea).
CC præsenterede også mødets gæster fra Energistyrelsen som skulle holde oplæg om CBAM-simplificeringsordningen, Morten Højberg og Leila
Todorovac samt Jens Severinsen, Alex Lemonakis, Peter Kristian Dam Søren-sen og Sophie Zdrenka fra Toldstyrelsen.
Jesper Thorndal Moll (JTM) gennemgik dagsordenen.
2. Nøgletal om handel
10.35-10.55 v/ Charles Conrad, erhvervsdirektør i Toldstyrelsen
CC gennemgik en række nøgletal for handel og kontrol i 2025, herunder udviklingen i antallet af de enkelte angivelsestyper, antallet af udstedte bevillinger fordelt på typer, det samlede regulerede beløb for henholdsvis godtgørelse og efteropkrævning, antallet af opkald samt ventetid og kundetilfredshed i Kunde-center, antallet af efterkontroller samt det samlede regulerede beløb og træfprocenten for efterkontrol, antallet af varekontroller samt nøglebeløb og træfprocent for varekontrol og endelig en oversigt over beslag på det samfundsbeskyttende område i 2024.
Der blev spurgt om sagsbehandlingstiden for henholdsvis regulering og efterkontrol. CC svarede, at han ikke havde medbragt tal for det, men at ønsket er noteret.
Der blev spurgt om, hvor mange der besvarer Kundecenters tilfredshedsmåling, og CC svarede, at niveauet er tilfredsstillende, og at der ikke er sammenhæng mellem ventetid og kundetilfredshed. Et eksternt udvalgsmedlem supplerede med, at man som virksomhed, der ringer til Kundecenter, ofte ikke har over-skud til at deltage i målingen.
Det blev bemærket, at virksomheder ofte oplever at blive opfordret til at sende en skriftlig henvendelse i stedet, når de ringer til Kundecenter, og der blev spurgt om kundetilfredsheden i forbindelse med skriftlige henvendelser. CC svarede, at han ikke havde medbragt specifikke tal for det. Et eksternt udvalgsmedlem oplever, at de skriftlige svar ofte ikke har tilstrækkelig kvalitet. CC svarede, at Kundecenter stræber efter at svare hurtigt på spørgsmål i den aktuel-le DMS-hypercareperiode, men at det kan tage tid, fx når det er nødvendigt at indhente svarbidrag fra leverandøren.
Et eksternt udvalgsmedlem bemærkede, at antallet af opkald til Kundecenter sandsynligvis vil stige meget, når DMS Import for alvor tages i brug.
Et eksternt udvalgsmedlem bemærkede, at nogle sager falder mellem regulering og efterkontrol. CC svarede, at Toldstyrelsen er opmærksom på det og sørger for, at sagerne lander i den rigtige sagsbehandlingsenhed.
Der blev spurgt, om virksomheder kan få kontaktoplysninger på kontrolmedarbejdere. Virksomhederne oplever, at det er vanskeligt at komme i kontakt med relevante medarbejdere for at få en status, når en vare er taget ud til kontrol. CC svarede, at Toldstyrelsen generelt arbejder på at have så få kontaktindgange som muligt, så alle henvendelser bliver visiteret og registreret korrekt, og at status i forbindelse med kontrol bør kunne gives ud fra journalnummer og MRN.
Der blev spurgt, hvordan Toldstyrelsen udvælger kontrolemner i den samfundsbeskyttende kontrol, og CC svarede, at det sker på baggrund af bl.a. analyser af handelsmønstre og modus.
CC konkluderede afslutningsvis, at der tilsyneladende er grundlag for et mere dybdegående indblik i Toldstyrelsens arbejde på det samfundsbeskyttende område på et kommende møde.
3. Nyt fra EU
10.55-11.10 v/ Jens Severinsen, fungerende kontorchef for Internationale Forhold i Toldstyrelsen
JS gav en overordnet status på nyt fra EU.
Danmark overtager 1. juli 2025 formandskabet i EU-Rådet og har nu offentliggjort sit program for formandskabet med titlen A strong Europe in a changing world. På toldområdet varetages formandskabet af Skatteministeriets departement.
Vedtagelsen af toldreformen står centralt i programmet, og det samme gør sanktionsområdet og den generelle sikkerhedssituation. Andre fokuspunkter på toldområdet er en revision af CBAM-forordningen og af forordningen om narkotikaprækursorer (forventeligt i fjerde kvartal 2025). Der planlægges også en antisvindelkonference i København i efteråret.
Man forventer enighed i Rådet om toldreformen inden udgangen af juli, og Danmark skal dermed opstarte de uformelle forhandlinger med Parlamentet (de såkaldte trilogforhandlinger). Der er fortsat fokus på enkelte dele af forslaget, særligt e-handel og håndteringsgebyr for e-handelspakker.
Der blev spurgt, om det er korrekt forstået, at forslaget igen opererer med en periode for midlertidigt oplag på 90 dage. En overgang lød forslaget på 3-6 dage. JS svarede, at intet er endeligt fastlagt, og at det er departementet, der forhandler på Danmarks vegne, men at mange har problematiseret forslaget om den forkortede periode.
Der blev også spurgt, om det er korrekt forstået, at AEO-C-bevillingen tilsyneladende videreføres. JS svarede, at også dette punkt er under forhandling.
Et eksternt udvalgsmedlem bemærkede, at e-handel tilsyneladende fylder meget i forslaget, men at det også er vigtigt at sørge for, at reformen forholder sig til alle toldparter, dvs. at repræsentanter og deres rolle skrives rigtigt ind i reformen, så den ikke kun omtaler importører og eksportører. JS anbefalede at henvende sig til departementet, hvis man har konkrete input til reformforslaget – Toldstyrelsen leverer tekniske og toldfaglige bidrag, mens departementet kan svare på detaljerede spørgsmål om status på forhandlingerne. Man skal dog være opmærksom på, at dele af forhandlingerne er fortrolige, så departementet vil ikke kunne svare på alle spørgsmål. Et andet eksternt udvalgsmedlem nævnte, at, forslaget allerede tager højde for repræsentation, men der var enighed om, at det er problematisk, hvis der alene tages højde for indirekte repræsentation. JS fastslog, at Toldstyrelsen gerne formidler kontakt til departementet.
JS gav derefter en status på situationen med hensyn til handel med USA. USA har offentliggjort en række øgede toldsatser på EU-varer, hvoraf nogle tiltag er iværksat, mens andre afventer. Den globale basistoldsats på 10 % og tillægstolden på stål og aluminium samt biler og visse bildele på 25 % er indført, mens fx den såkaldte gengældelsestold på 20 % er suspenderet frem til 9. juli 2025.
EU har varslet en række modforanstaltninger, som skal matche den økonomiske effekt af USA’s tiltag. Modforanstaltningerne er dog suspenderet, indtil videre indtil 14. juli 2025, mens man søger en forhandlet løsning.
Desuden har EU indledt en WTO-tvist, fordi EU er af den opfattelse, at USA’s såkaldte gensidige toldsatser og toldsatserne på biler og bildele er i strid med WTO-reglerne.
Der blev spurgt, om Toldstyrelsen har fast dialog med de amerikanske toldmyndigheder. JS svarede, at det ikke er tilfældet, men at EU-Kommissionen har. Han supplerede med, at Toldstyrelsen ikke kan fortolke de amerikanske regler. Vi afventer nu, hvad der bliver meldt ud fra henholdsvis amerikansk side og fra EU i midten af juli.
Herefter gennemgik JS status på arbejdet med handelsaftaler. EU-Kenya-aftalen trådte i kraft i juli 2024 uden en oprindelsesprotokol, men med midlertidig anvendelse af oprindelsesreglerne i markedsadgangsforordningen. Udkastet til EU’s forslag til oprindelsesprotokol har været sendt i TKU-høring i maj 2025.
Forhandlingerne om en EU-Malaysia-aftale er genoptaget. Udkastet til EU’s forslag til oprindelsesprotokol har været sendt i TKU-høring i marts 2025.
Med hensyn til EU-Japan-aftalen har Japans modforslag til en simplificering af koderne for oprindelseskriterier i oprindelseserklæringen været sendt i TKU-høring i maj 2025.
4. CBAM – simplificeringspakken
11.10-11.30 v/ Morten Højberg, Center for Energiadministration, Energistyrelsen
Morten Højberg (MH) fra Energistyrelsen præsenterede sig selv og fortalte, at han koordinerer det danske CBAM-arbejde og har EU-kontakten på området.
MH gav en status på implementeringen af CBAM og de ændringer, der er på vej.
I februar 2025 præsenterede EU-Kommissionen et ændringsforslag til CBAM-forordningen. Forslaget indebærer en forenkling af CBAM-ordningen, som er en del af en mere overordnet simplificeringsdagsorden i EU. Rådet og Parlamentet har netop indgået en aftale, og afstemning om aftalen er planlagt til september 2025.
De vigtigste ændringer er, at bagatelgrænsen ændres fra 150 euro pr. import til 50 ton per år. Det vil sige, at al import af CBAM-varer i et kalenderår omfattes, når grænsen på 50 ton overskrides i det pågældende år. Der er ingen bagatelgrænse for el og brint. De nye bagatelgrænser gælder fra 2026.
De nye grænser er fastlagt på baggrund af en konsekvensanalyse, som viser, at de 90 % af virksomhederne, som med den nye bagatelgrænse ikke længere er omfattet, ikke bidrager med tilstrækkelig klimamæssig effekt ved at være omfattet af CBAM-ordningen.
Efter afslutning af importer har man fremover ni måneder til at rapportere og indkøbe certifikater. Certifikaterne kan bruges i to år, og man kan sælge op til en tredjedel tilbage, hvis man ikke får brug for dem. Implementering af køb af CBAM-certifikater udskydes fra 1. januar 2026 til 1. februar 2027. Fra 2027 skal man købe både for hele 2026 og for hvert kvartal i 2027 svarende til 50 % af lagerbeholdningen.
Standardværdier skal fremover ikke verificeres af tredjepart, men MH gjorde opmærksom på, at det for store importører vil fordyre processen at bruge standardværdier.
MH nævnte derefter en række opmærksomhedspunkter, herunder at speditører og andre, som repræsenterer ikke-EU-baserede importører ved import til EU, skal gøre det som indirekte repræsentanter, skal have en CBAM-autorisation og påtager sig det fulde ansvar som CBAM-klarerer, og at varer, der er produceret i et EU-lands eksklusive økonomiske zone eller på kontinentalsoklen, fremover ikke er omfattet af CBAM-forordningen. Sidstnævnte er særligt aktuelt for olie, gas og el.
Der blev spurgt, om certifikater skal indkøbes, når man rammer bagatelgrænsen. MH svarede, at man på EU-plan som udgangspunkt vil have overblik over, hvornår en importør rammer grænsen, og derefter vil den kompetente myndighed i det pågældende land blive adviseret. Hvis virksomheden ikke allerede har CBAM-autorisation, vil den kompetente myndighed give virksomheden besked. Man vil stræbe efter, at virksomheder får besked, inden de når grænsen, men man ved endnu ikke, om det skal håndteres nationalt eller på EU-niveau.
Der blev spurgt, om man skal have købt certifikater på forhånd, hvis man midt i december når over de 50 tons. MH svarede, at det ikke er tilfældet, da certifikater først skal returneres året efter importen.
Der blev spurgt, om grænsen på 50 ton også gælder for privatpersoner. MH svarede, at privatpersoner ikke kan oprette sig i CBAM-registeret, og dermed kan myndighederne nedprioritere kontrollen af privatpersoners importer.
Hvis en speditør importerer på et EORI-nr. for en privatperson, er det speditøren, der skal indrapportere. Hvem der skal indrapportere, afhænger af, hvem der er varemodtager på toldangivelsen.
Man står over for en ny revision af forordningen, hvor der måske kommer nye regler for privatpersoner. Desuden vil revisionen sandsynligvis fokusere på, hvordan CBAM-scopet skal udvides med nye varegrupper og inddragelse af endelige produkter, så man ikke oplever konkurrenceforvridning, fordi kun komponenter og ikke endelige produkter er omfattet.
Endelig påpegede MH, at central lovgivning på CBAM-området udestår, herunder med hensyn til verifikation og kontrol.
Pause (inkl. frokost)
11.30-12.00
5. PoUS - ændringer fra 15. august 2025
12.00-12.20 v/ Sophie Zdrenka, konsulent, Toldstyrelsen
Sophie Zdrenka (SZ) orienterede om EU-systemet PoUS (Proof of Union Status) og fase 2 af implementeringen af systemet, som vedrører overgangen fra fysiske toldvaremanifester (customs goods manifests, CGM’er) til en digital løsning i PoUS.
Når en EU-vare har forladt EU’s område og indføres igen, kræver det et bevis for varens status som EU-vare. PoUS skal anvendes til både udstedelse, registrering og frembydelse af beviset. Beviset er gyldigt i mindst 90 dage. PoUS implementeres i to faser, hvor første fase i marts 2024 vedrørte digitalisering af T2L/F-blanketterne, og fase 2, som træder i kraft 15. august 2025, vedrører digitaliseringen af toldvaremanifesterne. Der vil muligvis være en overgangsperiode til fase 2, fordi nogle lande ikke er klar til at modtage digitale manifester.
Toldstyrelsen afventer information fra EU om det.
CGM anvendes, når der laves et samlet bevis for at dokumentere den toldmæssige status for skibets gods, og benyttes primært af rederier. T2L/F anvendes, når ejeren eller repræsentanten selv sikrer dokumentation for varernes toldmæssige status. Faktura eller transportdokument anvendes, hvis varernes værdi ikke samlet overstiger 15.000 euro.
Både autoriserede udstedere (ACP’er) og ikke-autoriserede udstedere skal registrere alle beviser i PoUS. Fremover skal virksomheder have ACP-bevilling fra hvert afsenderland. Med bevillingen foregår processen automatisk i PoUS.
SZ fremhævede, at Toldstyrelsen ikke skal give adgang til PoUS. Adgangen opnås med MitID eller TastSelv-kode.
EU udvikler den nye CGM-platform, og Toldstyrelsen ved endnu ikke, hvordan løsningen ser ud, ligesom datakrav endnu ikke er offentliggjort.
P.t. ved Toldstyrelsen ikke, præcis hvordan man skal registrere eller udstede bevis, men proceduren kommer sandsynligvis til at ligne proceduren for T2L/F. Det er vigtigt, at virksomhederne laver en frembydelsesmeddelelse på baggrund af MRN, og at man anvender den korrekte toldstedskode.
Der blev spurgt, om man kan vente med at lave manifest, til man ankommer til lossehavnen. SZ svarede, at det på nuværende tidspunkt lader til, at beviset vil være brugt, hver gang man laver en frembydelsesmeddelelse. Opfølgende blev der spurgt, om man kan lave manifest efterfølgende. SZ svarede, at beviset skal oprettes inden afsejling.
Repræsentanter og brugere med delegeret adgang kan ikke se de beskeder, som Toldstyrelsen sender i systemet i forbindelse med anmodning, registrering og frembydelse af et PoUS-bevis.
Indtil fejlen er rettet, sender Toldstyrelsen en mail direkte til brugeren, hvis en anmodning eller præsentation afvises, eller hvis der er behov for supplerende dokumentation. Det kræver dog, at brugeren har angivet sin mailadresse i feltet ”Kontaktperson” i PoUS-anmodningen eller -præsentationen.
Der blev spurgt, om medarbejdere, der arbejder i en dansk virksomheds filial i et andet EU-land, skal tilgå PoUS gennem det danske system. SZ bekræftede. Det er muligt at få MitID til udenlandske medarbejdere i en dansk virksomhed. Hvis medarbejderne er ansat lokalt, kan de logge ind med TastSelv-kode.
Polen og Spanien har lavet deres eget system, mens alle andre lande tilgår PoUS via EU Customs Trader Portal.
Det blev nævnt, at der var udfordringer i forbindelse med implementeringen af fase 1, og der blev spurgt, om Toldstyrelsen er klar til at håndtere implementeringen af fase 2, og hvor mange der skal bruge det. SZ svarede, at man formoder, at der ud over de 56 virksomheder med ACP-bevilling kun er få øvrige virksomheder, som skal bruge det.
Der blev fremsat et ønske om direkte kontakt til et PoUS-team i Toldstyrelsen, så virksomhederne kan rykke for godkendelse. Der kan gå 48 timer, før en anmodning bliver godkendt, og det er lang tid at vente for virksomhederne. SZ svarede, at Toldstyrelsen har to hverdage til at behandle anmodningerne, men at ønsket om en direkte kontaktmulighed er noteret.
Der blev spurgt, hvornår Spanien tager systemet i brug, og SZ svarede, at det er meldt ud, at det sker 15. september 2025.
SZ orienterede derefter om, at der er planlagt en system-til-system-løsning for T2L/F. Toldstyrelsen deler information om det, så snart der er nyt. På nuværende tidspunkt forventes det ikke, at der kommer en system-til-system-løsning til fase 2, da Maritime Single Window forventes at dække dette.
Det blev nævnt, at det virker uhensigtsmæssigt, at Danmark implementerer systemet, før det virker efter hensigten, når flere lande udskyder, til Maritime Single Window er indført.
Opfølgende blev der opfordret til, at man ikke udruller i forskellige tempi på tværs af EU-lande. Der bør i stedet være én deadline for alle lande. SZ svarede, at Toldstyrelsen har udtrykt det over for EU-Kommissionen.
SZ gennemgik derefter en række vejledningstilbud om PoUS, som Toldstyrelsen udbyder i juli og august.
Afsluttende udtrykte flere eksterne udvalgsmedlemmer en generel frustration over PoUS, da virksomhedernes oplevelse er, at systemet ikke virker efter hensigten.
6. DMS Import, DMS Eksport og DMS Forsendelse
12.20-13.20 v/ Claus Bruun Johannessen, chef for it-udvikling i Toldstyrelsen, Franci Su-sanne Johansen, underdirektør for Told Udvikling og Drift i Udviklings- og For-enklingsstyrelsen, Lars Langer, partner, Netcompany, Pia E. Povlsen, business owner, Toldstyrelsen
Claus Bruun Johannessen (CBJ) fortalte indledningsvis om releasen 7. juni. Der var tale om en stor release, som omfattede opdatering af platformen, mange fejlrettelser og ny funktionalitet i DMS Eksport og DMS Forsendelse samt idriftsættelse af DMS Import.
Der er blevet arbejdet hårdt på løsningens kvalitet og på test osv. Man må dog også erkende, at importløsningen er en kæmpestor opgave, og man nåede ikke helt i mål. Der er nu en del workarounds, men opgaver kan grundlæggende løses i systemet.
CBJ beklagede, at selve servicevinduet blev lidt længere end forventet. Den tekniske og toldmæssige verifikation forløb tilfredsstillende, men der var udfordringer undervejs. I den sidste fase, hvor der skulle forbindes til EU, var der en forsinkelse. I de følgende dage var der større og mindre udfordringer, fx med H7’er, der hang, og status, der ikke stemte overens på tværs af systemer. Der var også problemer med integrationen til Manifest.
Franci Susanne Jacobsen (FSJ) orienterede derefter om, at der efter den meget store opgradering stadig er udfordringer. Det har bidraget til virksomhedernes dårlige oplevelse, at der få dage efter releasen var udfald på Skatteforvaltningens netværk. Det ramte også DMS og betød, at systemet blev set som utilgængeligt for virksomhederne. Den centrale sikkerhedskomponent, som mange systemer i Skatteforvaltningen bygger på, har desværre også været ustabil gentagne gange i den seneste tid.
Der er foretaget mange rettelser i DMS allerede, og der rettes fortsat løbende. Dels retter man gamle fejl, og dels retter man fejl, som findes nu. Fejlrettelserne meldes løbende ud på toldst.dk.
Ca. 7.500 angivelser hang pga. netværksnedbruddet, men de fleste er blevet lukket i løbet af denne uge. Problemerne med Manifest skulle være løst.
Antallet af H7-angivelser stiger fortsat og nu uden at påvirke performance i særlig grad. Der er blevet arbejdet meget med performance frem mod det store servicevindue, og målinger viser, at systemet er blevet hurtigere og mere robust, selvom det er svært at se lige nu pga. nedbrud og fejl.
Et eksternt udvalgsmedlem udtrykte, at virksomhederne i udgangspunktet har forståelse for systemudfordringer, men at det er problematisk med opdateringer flere uger i træk, hvorefter der stadig er fejl. Virksomhederne mærker en forbedring i performance, men nu er der desværre mange fejl igen. Virksomhederne opfordrer kraftigt til ikke at lukke det tidligere importsystem, før DMS Import er stabilt uden for mange workarounds, og før alle vejledninger er på plads. Konkret blev der appelleret til, at det tidligere importsystem ikke lukkes før årsskiftet, og at der så er opnået stabilitet i DMS Import.
FSJ og CBJ svarede, at alle er enige om, at sikker og stabil drift er vigtigt, og at der ikke skal være for mange og for lange servicevinduer.
Et andet eksternt udvalgsmedlem nævnte, at erhvervslivet har været i tvivl om, hvorvidt man var klar til at gå i luften med DMS Import 7. juni, og at det nu virker, som om det ikke var tilfældet. Fx påtager speditører sig nu i nogle situationer et stort ansvar ved at bruge deres eget EORI-nummer på angivelser. Virksomhederne arbejder videre for fuld kraft hen over sommeren, og udvalgsmedlemmet udtrykte bekymring for, om Servicedesk har tilstrækkelig kapacitet til at besvare henvendelser i den periode.
Flere andre eksterne udvalgsmedlemmer tilsluttede sig og udtrykte også bekymring og frustration over situationen med hensyn til DMS Import. De udtrykte samstemmende, at det er vigtigt for virksomhederne, at det tidligere importsystem ikke lukkes, før DMS Import kører stabilt.
Flere eksterne udvalgsmedlemmer gjorde klart, at brancheorganisationer gerne bidrager med at formidle information til virksomhederne ved nedbrud, hvor driftsmeddelelser ikke kan opdateres.
CBJ svarede, at man tager virksomhedernes oplevelse til efterretning, og at det er vigtigt, at virksomhederne gør opmærksom på deres udfordringer. Toldstyrelsen har forsøgt at kommunikere klart, at vi nu er i en modningsperiode, hvor vi retter fejl. Toldstyrelsen har ingen interesse i at lukke det tidligere system, hvis DMS Import ikke virker. Der vil være en fornuftig varsling, så virksomhederne har god tid til at forberede sig på lukning af det tidligere system.
CBJ fortsatte, at det dog er vigtigt, at nogle virksomheder begynder at bruge DMS Import, herunder de virksomheder, som har deltaget i pilottest, da virksomhedernes ibrugtagning giver vigtige input til det videre arbejde med systemet.
Det blev nævnt, at erhvervslivet er bekymret over mængden af fejl i DMS Import, og der blev efterspurgt en liste over kendte fejl, og hvornår de bliver løst. JTM svarede, at en sådan liste allerede ligger på toldst.dk. Listen bliver løbende opdateret, og vi hører gerne om det, hvis man ønsker en højere detaljegrad. Opfølgende blev det nævnt, at man ønsker hurtig opdatering af fejllisten efter servicevinduer.
Lars Langer (LL) gennemgik derefter en tidslinje for planlagte opdateringer i de kommende måneder. Det omfatter mange rettelser i DMS Import, bl.a. med hensyn til afrunding, bruttomasse, kontingent, forlænget logintimeout og søgefunktion.
CBJ fortalte derefter, at søgefunktionen for transportører, som skal erstatte søgning i Manifest, forventes implementeret i september. Der er i første omgang tale om en onlineløsning, men man forventer senere også at kunne tilbyde en system-til-system-løsning.
FSJ opfordrede til, at virksomheder tester relevante importscenarier, og at tilslutning planlægges i god tid med softwareleverandører. Der vil stadig være møder hver anden uge med pilotvirksomheder og månedlige møder med softwareleverandører, indtil alle planlagte opdateringer er gennemført.
Et eksternt udvalgsmedlem nævnte, at det er vigtigt for virksomhederne at kunne få svar på henvendelser efter et servicevindue. Man har oplevet, at der var lukket i Servicedesk, når virksomhederne har allermest brug for support. Der er meget brug for at kunne få kvalificeret support på Manifest, hvor der er store problemer; fx har alle ENS’er stået stille. Samspillet mellem Manifest og DMS fungerer ikke. Shippingbranchen kan ikke bruge DMS med de fejl, der er p.t. FSJ svarede, at der bliver arbejdet på at løse problemet, og at det er noteret, at der behov for mere klare udmeldinger, når Manifest ikke virker.
CBJ pointerede, at virksomhederne bruger systemerne forskelligt og har forskellige behov, så nogle virksomheder kan tage DMS Import i brug nu, mens andre er nødt til at vente lidt. Antallet af fejl kan lyde voldsomt, men det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle fejl påvirker virksomhederne.
PEP gav en status på DMS Eksport og DMS Forsendelse. Ved opdateringen 7. juni blev der gennemført 166 rettelser. Bl.a. er der foretaget rettelser med hensyn til Export Followed by Transit, og det er muligt at bruge specialtegn. PEP henviste til toldst.dk, hvor der ligger en liste over rettelserne, og opfordrede virksomhederne til at melde tilbage med evt. input efter rettelserne.
PEP fortalte derefter, at der stadig arbejdes på at lukke uafsluttede angivelser. Siden sidste møde er der lukket ca. 97.500 udenlandske angivelser og ca. 126.000 danske angivelser. Der er stadig fejl, som skal rettes, bl.a. med hensyn til integration med Manifest og eksportangivelser, der ikke kan lukkes til Manifest.
Der har været udfordringer med de direkte eksportangivelser, og der bliver arbejdet på at lukke dem.
Fejlede angivelser, der ikke er håndteret, kommer med i næste pulje og bliver gensendt og derefter lukket. Fejlkoder kigges der også på. Når de er rettet, bliver angivelserne gensendt.
Angivelser med åbne opgaver har Toldstyrelsen valgt at ugyldiggøre. Baggrunden er, at man har vurderet, at de fleste har lavet en ny angivelse for at få varerne af sted. Der er indsat en note i angivelsen om, at den er ugyldiggjort pga. teknisk fejl, så virksomhederne kan se, hvorfor angivelsen er lukket.
Fristen for automatisk ugyldiggørelse forventes at blive forlænget til 31. december 2025.
Et eksternt udvalgsmedlem efterspurgte en oversigt over, hvad der mangler at blive rettet med hensyn til Export Followed by Transit, og udtrykte ønske om, at der bliver set på valideringsfunktionen, så virksomhederne kan få besked om alle fejl af samme type i én besked. LL svarede, at man forventer, at det følger i en af de kommende opdateringer.
Et eksternt udvalgsmedlem pointerede, at det er meget vigtigt, at Toldstyrelsen er sikker på, at der er lavet nye angivelser i stedet for de angivelser, der bliver slettet. PEP svarede, ugyldiggørelsen skal betragtes som en service over for virksomhederne, og at man først forsøger at frigive angivelserne og først derefter ugyldiggør dem. Alternativt kan Toldstyrelsen blot sende angivelserne videre, så de ligger og venter.
CBJ opsummerede vejledningstilbuddene i forbindelse med DMS. De midlertidige arbejdsgange kan man se på toldst.dk, hvor man også finder vejledninger og beskrivelser af, hvordan man udfylder dataelementer. Der er også en oversigt over webinartilbud på toldst.dk.
Hvis virksomheder oplever fejl i systemet, kan man først orientere sig i oversigten på toldst.dk over kendte DMS-fejl. Nye fejl indmeldes til systemudvikling@toldst.dk.
Danske Speditører udleverede afslutningsvis et dokument til Toldstyrelsens repræsentanter med en række opmærksomhedspunkter i forbindelse med implementeringen af DMS Import. Det blev i den forbindelse nævnt, at virksomhederne gerne samarbejder med Toldstyrelsen og de øvrige involverede parter om idriftsættelsen af nye toldsystemer, men at virksomhederne finder det svært pga. de omstændigheder, der også er blevet italesat på dette møde.
7. Eventuelt og tak for i dag
13.20-13.30 v/ Charles Conrad, erhvervsdirektør i Toldstyrelsen
CC takkede for et godt møde med ærlige input, som Toldstyrelsen har noteret sig.
CC vil overveje et kommende temamøde om e-handel som opfølgning på toldreformen.
Et eksternt udvalgsmedlem gav udtryk for et ønske om i højere grad at bruge møderne til fælles udvikling af toldområdet. Medlemmet mener ikke, at det er konstruktivt at bruge så meget tid på at tale om toldsystemer og få information om noget, som virksomhederne ved i forvejen.