Referat for Toldkontaktudvalgsmøde 11. september 2026

1. Velkomst og dagsorden

10.30-10.35 v/ Charles Conrad, handelsdirektør i Toldstyrelsen

Charles Conrad (CC) bød velkommen til årets første møde i Toldkontaktudval-get (TKU). Årets tidligere planlagte møder blev aflyst pga. folketingsvalg og regeringsforhandlinger. Næste møde er planlagt til 11. december 2026. 

CC bød velkommen til tre nye eksterne medlemmer: Jannik Bogh Hansen, Dan-ske Speditører, Martin Schmidt Hansen, DIKO, og Michael Bremerskov Jensen, Dansk Erhverv. 

CC bød også velkommen til Eva Blach, som er kontorchef i Regulering og Ef-terkontrol, og Nikolaj Stenberg, som er kontorchef i Tværgående Varekontrol. Begge deltog i TKU-mødet for første gang.

Jesper Moll (JM) gennemgik dagsordenen.

2. Status på driften - DMS og toldsteder

10.35-11.50 v/ Charles Conrad, underdirektør for Handel, Nikolaj Stenberg, kontorchef for Tværgående Varekontrol, Morten Mørup Jepsen, chefkonsulent, Forretningsudvikling og Franci Susanne Johansen, underdirektør for Told og Motor i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

(Franci Susanne Johansen) FSJ fortalte, at alle centrale funktionaliteter i DMS vedrørende import, eksport og forsendelse er implementeret og kører i drift. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og leverandøren fortsætter med at rette fejl og fjerne midlertidige arbejdsgange. Samtidig bliver der videreudviklet, fx pga. indførelsen af 3 euro-told og EU-håndteringsgebyr. Fejlrettelser og stabil daglig drift har stort fokus.

I de seneste måneder har der været flere, relativt hyppige releases med mange fejlrettelser. Med disse releases er der desværre også introduceret nye fejl. Fremover vil opdateringsarbejdet følge en ny strategi, som koncentrerer sig om at rette de vigtigste fejl for virksomhederne, uden at der opstår nye fejl. Planen er fremover fire store releases om året, da det giver mere ro både eksternt og internt og færre nye fejl end hyppigere, mindre releases.

Færre releases vil sandsynligvis også medføre, at indholdet i en release kan låses i så god tid, at virksomhederne kan nå at forberede sig. 

FSJ gennemgik derefter planen for kommende opdateringer i DMS, som omfatter opdateringer hhv. 12. september, 24. oktober (med implementering af håndteringsgebyr og centraliseret toldbehandling for import (CCI)), 28. november (hvor der er fokus på at rette de 40-50 mest kritiske fejl for virksomhederne) og 30. januar 2027, hvor scope endnu ikke er fastlagt.

Der blev spurgt, om den nuværende midlertidige arbejdsgang, som udløser vareregistrering, bliver fjernet. Den medfører manuelt arbejde både eksternt og internt. FSJ svarede, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Toldstyrelsen er opmærksomme på at få løst alle de vigtigste fejl – især dem, som er problematiske for erhvervslivet. 

Der blev spurgt, hvorfor færre releases forventes at udløse færre nye fejl. FSJ svarede, at færre releases gør, at forberedelsen kan være mere grundig. DMS er bygget på et standardsystem med nationale tilretninger. Det er komplekst, og når man ændrer ét sted i systemet, kan det udløse fejl andre steder. Det vil Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Toldstyrelsen fremover i endnu højere grad arbejde på at undgå. Færre releases vil også give bedre tid til test. Der er stort fokus på den nødvendige videreudvikling af DMS og et meget tæt og kontinuerligt samarbejde med leverandøren, også på direktionsniveau. 

CC gennemgik eksempler på de fejl, som der er fokus på at rette. Det omfatter fejl inden for både eksport, import og forsendelse, fx udfordringer med automatisk lukning af eksportangivelser (Export followed by Transit), administration af repræsentationsrettigheder (whitelisting), udfordringer med at anvende en forudindgivet forsendelsesangivelse (pre-lodge), at der ikke sker automatisk afskrivning af G4-angivelser, og at der er manglende frigivelse af sikkerhedsstillelse ved opkrævning.

CC gentog, at der i forbindelse med november-releasen er stort fokus på at rette de fejl, som er mest kritiske for erhvervslivet, og at interne fejl nedprioriteres. Derudover er der fokus på rettidig information til virksomhederne. CC pointerede, at Toldstyrelsen altid gerne hører om konkrete udfordringer fra virksomhederne.

Der blev spurgt om status for whitelisting-funktionen. Morten Mørup Jepsen (MMJ) svarede, at blacklisting aktuelt virker, men ikke whitelisting. Der er enighed om, at whitelisting-funktionen er vigtig, men MMJ oplyser, at leverandøren mener, at det er for risikabelt at tage funktionen med i november-opdateringen, og MMJ tilføjer, at whitelisting er en frivillig ordning. Toldstyrelsen er opmærksom på behovet for tydelig vejledning, så der ikke opstår uhensigtsmæssig blacklisting.

CC informerede derefter om den eksterne brugerundersøgelse om DMS og indledte med at takke for opbakningen til undersøgelsen. Formålet med undersøgelsen er at blive klogere på virksomhederne aktuelle oplevelse af DMS. Svarene er med til at konkretisere udfordringerne i systemet. Svarene giver et fundament for de videre drøftelser med leverandøren og for prioriteringer af fejlrettelser og videreudvikling af DMS. Emnerne ”midlertidige arbejdsgange”, ”fejl” og ”systemets mange klik” går igen på tværs af svarene. Toldstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen forventer at kunne dele mere om undersøgelsens resultater ultimo 2026. 

CC slog fast, at det i den videre udvikling af DMS er nødvendigt at skelne mellem ønsket funktionalitet og fejlrettelser. Systemet opfylder lovkravene, og derudover er der mange ønsker om anden funktionalitet. 

Der blev spurgt, om der også er foretaget interne brugerundersøgelser om DMS. CC bekræftede, at det er tilfældet.

CC blev spurgt, om han kunne uddybe, hvordan Toldstyrelsen bruger resultaterne fra brugerundersøgelserne. CC svarede, at fx whitelisting er en ønsket funktionalitet, ikke et krav til systemet, og at det er et eksempel på, hvordan man i arbejdet med opdateringer og videreudvikling i en vis udstrækning også forsøger at imødekomme ønsker, som kommer frem fx i brugerundersøgelsen.

Der blev også spurgt, hvem der prioriterer, hvilke fejl der bliver rettet. Fx er det vigtigt for virksomhederne at få en søgefunktion. CC svarede, at der er en god proces for prioritering mellem leverandøren, Toldstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, men at det også er nødvendigt at få input fra virksomhederne.

CC rundede af med at pointere, at Toldstyrelsen noterer sig alle DMS-relaterede input fra mødet.

Eva Blach (EB) gennemgik dernæst Toldstyrelsens nye procedure for at lukke uafsluttede eksportangivelser. Opgaven er blevet centraliseret og systematiseret i enheden Regulering og Efterkontrol for at opnå en mere smidig sagsbehandling. EB fortalte, at det nu lykkes at behandle enkeltangivelser inden fristen på 90 dage, og at det drejer sig om 200-300 angivelser om dagen. 

Regulering og Efterkontrol har også overtaget sagsbehandlingen af den bunke af uafsluttede eksportangivelser, som opstod på grund af blandt andet systemfejl efter overgangen til DMS Eksport i sommeren 2024. Toldstyrelsen opretter sager på de angivelser, der har overskredet fristen på 90 dage, men kun ved reeksporter beder Toldstyrelsen virksomhederne om dokumentation for den enkelte angivelse. Rene eksportangivelser, som udgør 90 % af de ophobede uafsluttede angivelser, sender Toldstyrelsen til virksomhederne i puljer. EB understregede, at sagsbehandlingen af de ophobede angivelser er godt hjulpet på vej af nye automatiseringsløsninger, og at Toldstyrelsen fordobler bemandingen på opgaven omkring 1. november 2026.

EB fortalte også, at DMS ikke længere ugyldiggør uafsluttede eksportangivelser automatisk. Den automatiske funktion blev ved en fejl sat i gang ad to omgange. Toldstyrelsen er opmærksom på, at den automatiske funktion har givet udfordringer for virksomhederne, og den er nu sat i bero indtil videre.

Det blev nævnt af flere mødedeltagere, at det tidligere var nemt at kommunikere med det enkelte toldsted om specifikke angivelser. Efter at Regulering og Efterkontrol har overtaget opgaven, oplever virksomhederne at få mange henvendelser via Digital Post – fx også kvitteringer, som af virksomhederne opleves som irrelevante. Mange mødedeltagere udtrykte et ønske om, at man i stedet kan vedhæfte filer i DMS, så Toldstyrelsen og virksomhederne kan udveksle dokumentation på den måde. EB svarede, at den funktionalitet er ved at blive udviklet. 

Der blev spurgt, hvornår Toldstyrelsen forventer at være i mål med opgaven om de uafsluttede eksportangivelser. EB svarede, at Toldstyrelsen forventer at være nået langt ved årsskiftet. 

Det blev nævnt, at en virksomhed stadig har mange uafsluttede angivelser, nogle fra 2024. Virksomheden har endnu ikke fået en status fra Toldstyrelsen. Det er tale om T1-varer, og det har store konsekvenser. Det er vigtigt med gennemsigtighed om status på opgaveløsningen. Det blev bekræftet fra flere mødedeltagere, at flere virksomheder endnu ikke har fået behandlet sagerne. EB svarede, at det er muligt for virksomhederne at få en oversigt over angivelserne, og at der er opmærksomhed på at få behandlet så mange som muligt så hurtigt som muligt. 

EB tilføjede, at Toldstyrelsen er forpligtet til at oprette sager og kommunikere via Digital Post, og at det ikke længere er muligt at behandle sagerne via mailkorrespondance med toldstedet. JM slog fast, at kommunikation via Digital Post er et tværgående myndighedsvilkår, som ikke kan behandles i regi af TKU. 

Der blev spurgt, hvorfor man ikke retter det, som spørgeren betragter som en leverandørfejl, og som resulterer i de uafsluttede angivelser. EB svarede, at man er i gang med at analysere, hvad der ligger bag, men at det ikke længere vurderes at være systemfejl, som medfører hovedparten af de uafsluttede angivelser. FSJ supplerede med, at en række fejl i DMS tidligere har resulteret i uafsluttede angivelser, men at de allerfleste af de fejl er rettet nu. Der er aktuelt en række små fejl, som kun genererer ca. 1 % af de uafsluttede angivelser. 

Pia E. Povlsen, som er chefkonsulent i Forretningsudvikling i Toldstyrelsen, rundede af med, at der bliver arbejdet på at gøre processen i forbindelse med anmodninger om ugyldiggørelse mindre tung. Desuden vil Toldstyrelsen se på, om ønsket om mulighed for vedhæftning af filer i DMS skal prioriteres endnu højere. 

CC og Nikolaj Stenberg (NS) gav derefter en status på toldstederne, som er under forandring. Der er en omstilling i gang, hvor Toldstyrelsen flytter ressourcer fra ekspedition til varekontrol. Et led i omstillingen har været at reducere åbningstiderne på en række toldsteder, og der vil senere komme endnu en række tilpasninger. Etableringen af enheden Tværgående Varekontrol er også begrundet i omstillingen. Baggrunden for omstillingen er et øget behov for at styrke toldkontrollen. Samtidig har Toldstyrelsen faldende bevillinger, og det gør det nødvendigt at prioritere ressourcerne. NS fortalte, at det også er et led i omstillingen, at virksomhederne i videst muligt omfang skal betjene sig selv, og at de nye toldsystemer giver øgede muligheder for det. Det blev også nævnt, at Toldstyrelsen planlægger at indføre én samlet kontaktindgang, som skal sikre, at virksomhederne nemt kan få adgang til den rette vejledning.

I starten af 2026 var der udfordringer med længere ekspeditionstider end normalt, særligt i Padborg og på Kystvejen. For at imødegå disse udfordringer har Toldstyrelsen øget vejledningen om mulighederne i DMS, øget vejledningen på toldstederne, omprioriteret personaleressourcer og øget den lokale dialog med erhvervslivet. Fx er der nedsat et dialogforum i Padborg.

Der blev spurgt om status for Københavns Frihavn. NS svarede, at der p.t. ikke er nyt om frihavnen.

Det blev nævnt, at der kan opstå en udfordring med hensyn til EUR.1-varecertifikater, hvis toldstedernes åbningstider reduceres yderligere. NS svarede, at Toldstyrelsen er opmærksom på hele EUR.1-området.

Det blev nævnt, at der kan opleves forskelle i toldstedernes sagsbehandling. CC svarede, at en del af baggrunden for at centralisere er at ensarte sagsbehandlingen.

Det blev nævnt, at det kan være en udfordring for virksomhederne, at det tager to uger for Toldstyrelsen at afslutte en varekontrol. Virksomhederne har fx ikke plads til at opbevare varerne. NS svarede, at andre myndigheder ofte er involveret i kontrollerne, og at det kan påvirke sagsbehandlingstiden. Hvis Toldstyrelsen overdrager sagen til en anden myndighed, bliver varerne dog frigivet.

Det blev nævnt, at flere virksomheder oplever DMS-udfordringer på Kystvejen. Sagsbehandling og toldkontrol trækker ud, og temperaturfølsomme varer kan gå tabt. NS svarede, at den skærpede kontrol med lavværdiforsendelser skal opretholdes, og det kan betyde længere ventetider på andre områder. 

Det blev nævnt, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis man i DMS kunne se, hvilken varepost på angivelsen der udtaget til kontrol, i stedet for at virksomheden skal ringe til Toldstyrelsen og forhøre sig. Udvekslingen af dokumentation fungerer ikke hensigtsmæssigt. En anden mødedeltager nævnte, at det kan være problematisk at lukke en hel container, fordi en enkelt varepost skal kontrolleres, og at det er uhensigtsmæssigt, når varerne bliver udtaget til kontrol op til en weekend. NS svarede, at der er enighed om, at det ville være hensigtsmæssigt at kommunikere gennem systemerne, men at det endnu ikke er muligt. CC supplerede med, at Toldstyrelsen ikke kan undgå at udtage varer til kontrol om fredagen.

CC gennemgik derefter en oversigt over ventetid på toldstederne på en række tidspunkter i 2026, målt fra man trækker et kønummer, til ekspeditionen begynder. Der har været udfordringer med ventetiden i Padborg og på Kystvejen, men det ser bedre ud nu. Ventetiden i Padborg er traditionelt lidt længere end ved andre toldsteder. CC pointerede, at brugen af bevillinger gør toldbehandlingen mere smidig. CC nævnte også, at Toldstyrelsen naturligvis løbende følger brugen af toldstederne og kan tilføre ressourcer, hvis det er nødvendigt. Det er altid en afvejning med hensyn til det nødvendige serviceniveau. Toldstyrelsen kan desuden ikke altid forudse, hvornår der bliver særligt travlt på toldstederne. Toldstyrelsen har fokus på, at ventetiden er så kort som muligt, og at ekspeditionen går hurtigt, hvis papirerne er i orden. 

Der blev nævnt, at det sker, at Toldstyrelsen efterspørger forkert og for meget dokumentation. CC svarede, at Toldstyrelsen gerne hører om konkrete eksempler, og at der naturligvis kan ske fejl.

Det blev nævnt, at erhvervslivet ser frem til lokal dialog. Nogle virksomheder og brancheorganisationer har et stort netværk, også i udlandet, som også kan inddrages ved behov. 

I forbindelse med tilpasning af toldstedernes åbningstider blev det nævnt, at selv små ændringer har stor betydning for virksomhederne, og at det derfor er vigtigt, at ændringer bliver varslet i god tid. CC svarede, at Toldstyrelsen vil have fokus på at udmelde ændringer i god tid, og at ændringer først vil blive indført efter lokal dialog.

Det blev nævnt, at det kan være svært at konkludere noget om ventetider på grundlag af gennemsnitstal. 

Desuden blev der advaret om yderligere reduceringer af åbningstiderne på de toldsteder, som virksomhederne allerede oplever som pressede. Der blev givet udtryk for en holdning om, at toldstederne burde være døgnåbne, idet Danmark er afhængig af både import og eksport.

Pause (inkl. frokost)

11.50-12.20

3. Told på lavværdiforsendelser: Håndteringsgebyr 1. november 2026

12.20-12.40 v/ Charles Conrad, handelsdirektør og Marie Johnson, kontorchef for Handelssekretariatet

CC gav en status på den nye told på lavværdiforsendelser, som blev indført med kort varsel 1. juli 2026, hvor EU fjernede toldbagatelgrænsen for varer med en samlet værdi på højst 150 euro, der sendes direkte fra en virksomhed i et ikke-EU-land til en modtager i EU. Den midlertidige told på 3 euro pr. varepost gælder lavværdiforsendelser til private forbrugere. 

Toldstyrelsen kan se, at 3 euro-tolden opkræves korrekt ved anvendelse af de nye supplerende procedurekoder og præference (H1). 

CC gennemgik også udviklingen i antallet af vareposter og H1- og H7-angivelser efter indførelsen af 3 euro-tolden. Der er sket et markant fald i antallet af H7-angivelser. Om det skyldes, at der bestilles færre varer, eller at sælgerne flyver varerne ind andre steder i Europa, er der endnu ikke et entydigt svar på. Også på europæisk plan er der et fald i antallet af angivelser, men ikke så stort som det danske. 

MJ fortalte om det kommende EU-håndteringsgebyr. Gebyrets størrelse er endnu ikke fastlagt, men det skal bidrage til at dække toldmyndighedernes stigende omkostninger. Toldstyrelsen informerer løbende om nyt, fx når gebyrets størrelse og dato for indførelsen er fastlagt. Gebyret forventes indført omkring 1. november. I forbindelse med indførelsen af gebyret skal to dataelementer i DMS justeres. 

Inden mødet var der blevet spurgt om, hvordan virksomhederne skal stille sikkerhed for gebyret, og svaret er, at det kan ske som enkeltstående eller samlet sikkerhedsstillelse. Det er oplagt at søge om bevilling til samlet sikkerhedsstillelse, hvis virksomheden ikke allerede har det. Og har virksomheden allerede bevillingen, skal beløbet reguleres som følge af indførelsen af håndteringsgebyret. AEO-virksomheder kan få nedsat sikkerhedsstillelsen til 30 %.

Der blev spurgt, om håndteringsgebyret pålægges pr. varepost eller pr. forsendelse. MJ svarede, at det ligesom med 3 euro-tolden er pr. varepost. 

Der blev spurgt, hvorfor EU ikke hæver 3 euro-tolden i stedet for også at indføre et gebyr. MJ svarede, at 3 euro-tolden er midlertidig, idet den fra 2028 overgår til at følge de almindelige toldtariffer. Derudover gælder tolden kun forsendelser under 150 euro, mens gebyret forventeligt vil gælde for alle forsendelser.

MJ opfordrede til også at give evt. input til de europæiske brancheorganisationer. 

Toldstyrelsen kommunikerer løbende med TKU om håndteringsgebyret. Der er også planlagt et informationsmøde i slutningen af september, og yderligere information vil komme via nyhedsbrev og på toldst.dk. MJ henviste til Toldstyrelsens Kundecenter, hvis virksomhederne har brug for vejledning. De tekniske specifikationer ligger på GitHub, og systemleverandørerne har fået besked.

Der blev spurgt, om virksomheder med AEO-lignende bevillinger også kan opnå nedsættelse af sikkerhedsstillelsen. MJ svarede, at man kan få nedsættelse for potentiel toldskyld, men ikke for eksisterende toldskyld.

Det blev nævnt, at det stigende antal lavværdiforsendelser har medført performanceudfordringer i DMS, og der blev spurgt, om gebyret vil øge udfordringerne, og om gebyret skal bidrage til at dække omkostninger til at imødegå det. FSJ svarede, at omkostninger til nationale systemer ikke vedrører EU, men at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Toldstyrelsen løbende tager bestik af, hvad der skal til, for at systemet performer tilstrækkelig godt. Der er ikke længere et generelt performanceproblem, og det forventes ikke, at det nye gebyr giver nye udfordringer med performance.

Det blev opfølgende bemærket, at den ekstra validering, som gebyret medfører, sandsynligvis vil medføre ekstra pres på DMS. FSJ svarede, at der er taget højde for det.

Der blev spurgt, om det er korrekt, at en virksomhed, der ikke kan få bevilling til samlet sikkerhedsstillelse, kan betale fysisk på toldstedet. MJ bekræftede, at det er tilfældet, og at der i så fald vil være tale om betaling for den enkelte angivelse. 

4. Nyt fra EU

12.40-13.05 v/ Cagdas Citirikkaya, kontorchef for Internationale Forhold i Toldstyrelsen

CAC gennemgik indledningsvis status for arbejdet på toldområdet under den nuværende EU-kommissær for handel og økonomisk sikkerhed, Maroš Šefčovič. Kommissæren har haft fokus på bl.a. handelsaftaler, relationen til USA og Kina, defensive handelsinstrumenter, evaluering af oprindelsesregler, suspensioner og kvoter, toldreformen og en reform af HS (i samarbejde med WCO). E-handelsområdet har også været et fokusområde.

Det blev nævnt, at kvoter og suspension fylder meget på fødevareområdet, og at erhvervslivet er interesseret i kvotegenforhandlinger i forbindelse med en evt. udvidelse af EU. CAC præciserede, at der er tale om en generel evaluering af hele systemet. 

Der blev spurgt om processen for ændring af HS-koder. CAC svarede, at der sker løbende opdateringer, men at der i forbindelse med den aktuelle evaluering også er tale om en bredere reformering, også vedrørende bl.a. det grønne område. MJ tilføjede, at HS bliver opdateret hvert femte år, og at Toldstyrelsen deltager i arbejdet i EU-regi. Hvis virksomheder har forslag til ændringer af HS-koder, kan man henvende sig til Toldstyrelsen på toldst@toldst.dk. Så kan Toldstyrelsen evt. tage det med til EU. Deadline for opdateringen i 2033 er dog tæt på, og da næste opdatering derefter er i 2038, har det lange udsigter at komme igennem med foreslåede ændringer. Toldstyrelsen noterer sig, at der muligvis bør kommunikeres mere om muligheden for at foreslå ændringer. 

CAC gav derefter en status på EU’s arbejde med toldreformen. 3 euro-tolden blev som tidligere nævnt indført 1. juli, og snart gælder det håndteringsgebyret. Den endelige nye EU-toldkodeks forventes at blive offentliggjort 19. september i EU-tidende. Der vil være en transitionsperiode for de fleste bestemmelser. Forhandlingen af de underliggende retsakter er så småt gået i gang, og retsakterne til den tidligere toldkodeks gælder, indtil de bliver erstattet af nye. Toldstyrelsen vil løbende informere om nyt.

Der blev spurgt, om det er korrekt forstået, at nogle AEO-C-fordele forsvinder med den nye trust and check-trader-ordning, som er en del af toldreformen. CAC svarede, at Toldstyrelsen planlægger et særskilt informationsmøde om nye bevillingsformer, trust and check-trader-ordningen og kravene i den forbindelse. MJ supplerede med, at der er meget større fordele i trust and check-trader-ordningen end i AEO-ordningen. Detaljerne vil blive fastlagt i de kommende forhandlinger om de underliggende retsakter, og det vil være relevant at tage emnet op i TKU-referencegruppen.

Der blev spurgt, om Toldstyrelsens AEO-medarbejdere bliver uddannet til at vejlede om fx overgangen til trust and check-trader-ordningen. CAC bekræftede, at det vil være tilfældet op imod at disse indførelsen af disse ordninger nærmer sig.

Der blev opfordret til, at Toldstyrelsen informerer om elementer i toldreformen så hurtigt som muligt. CAC bekræftede, at Toldstyrelsen er opmærksom på det.

Derefter gennemgik CAC en tidslinje for indførelse af centrale elementer i toldreformen. Af tidslinjen fremgik det, at der allerede i 2026 etableres et nyt EU-toldagentur i Lille, Frankrig, ligesom midlertidig 3 euro-told på lavværdiforsendelser og håndteringsgebyr indføres i 2026. I 2028 forventes EU’s tolddatacenter at være klar til at håndtere e-handel, i 2031 er trust and check-trader-ordningen fuldt indført, og i 2034 udvides tolddatacentret efter planen til at være EU’s obligatoriske toldindgang, hvilket betyder udfasning af de fleste danske toldsystemer, ligesom den nuværende toldangivelse ophører.

CAC gennemgik også en tidslinje for forhandlingerne om de underliggende retsakter. Bestemmelser i gennemførelsesforordning og delegeret forordning relateret til indførelse e-handelsbestemmelserne og datahubben på e-handel forventes vedtaget 1. juli 2027, dvs. et år før disse dele træder i kraft.

CAC fortalte derefter om TKU-referencegruppen om toldreformen, som skal sikre en tæt dialog mellem Toldstyrelsen og erhvervslivet i forbindelse med de tekniske forhandlinger om de underliggende retsakter. I gruppen kan erhvervslivet bringe perspektiver, udfordringer osv. op, mens Toldstyrelsen kan få belyst formodede erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser. Gruppen skal ses som et supplement til de eksisterende skriftlige høringer. Der er indtil videre holdt to møder i gruppen. 

Næste møde i referencegruppen er planlagt til starten af oktober. CAC opfordrede mødedeltagerne til også at henvende sig med perspektiver på arbejdet med toldreformen mellem møderne. 

Det blev nævnt, at nogle store virksomheder mener, at kravene til AEO-virksomheder er ved at overstige fordelene. Nogle anbefaler ligefrem andre virksomheder ikke at blive AEO-certificeret. Der blev opfordret til, at Toldstyrelsen i højere grad informerer om krav og pligter i forbindelse med AEO. CC svarede, at Toldstyrelsen er i gang med et eftersyn af hele bevillingsområdet: Hvad er muligt, også med tanke på, at vi er overgået til DMS, og hvordan kan bevillinger hjælpe virksomhederne bedst muligt? CC understregede også, at behovet for bevillinger varierer fra virksomhed til virksomhed. 

Det blev nævnt, at nogle virksomheder oplever, at Toldstyrelsen ikke støtter op om AEO-fordelene, og at det forringer ordningens værdi. CC noterede sig budskabet. 

Det blev bemærket, at flere store virksomheder er meget skeptiske over for de datakrav, som beskrives i forbindelse med EU’s kommende tolddatacenter. Der er betænkeligheder med hensyn til, hvad virksomhederne skal stille til rådighed, og hvem der har adgang til forretningskritiske data.

CAC gennemgik derefter andre aktuelle forhandlinger i EU-regi. Fx er stålforordningen og en forordning om udrangerede køretøjer vedtaget. Opdateret CBAM-forordning med udvidet anvendelsesområde og en forordning om militær mobilitet er færdigforhandlet i Rådet, og en ny forordning om narkotikaprækursorer er under forhandling. 

Det blev nævnt, at CBAM i høj grad påvirker energihandlervirksomheder, og at reglerne opleves som uklare. Det medfører store rådgivningsopgaver for brancheorganisationer. CAC svarede, at Toldstyrelsen samarbejder med Energistyrelsen, som er kompetent myndighed på området, og med Erhvervsstyrelsen. Der er stort fokus på at sikre så sammenhængende vejledning som muligt. 

CAC nævnte, at Toldstyrelsen som altid løbende vil dele relevant information, bl.a. via TKU og nyhedsbrev.

Endelig gennemgik CAC kort fokuspunkterne for det nuværende irske EU-formandskab, som omfatter arbejdet med de underliggende retsakter til toldreformen, forhandlinger om hhv. forordning om narkotikaprækursorer og forordning om kontingenter og suspensioner for visse landbrugsvarer og industrielle produkter, gensidig anerkendelse af AEO med Singapore og Kommissionens evaluering af afskaffelsen af toldbagatelgrænsen.

5. Styresignaler

13.05-13.25 v/ Marie Johnson, kontorchef for Handelssekretariatet

Marie Johnson (MJ) informerede om, at Toldstyrelsen for nogle måneder siden sendte et styresignal om efterfølgende ændringer af en toldangivelse i høring. Styresignalet gengiver en EU-dom fra 2023 og præciserer, at anvendelsesområdet for EUTK, artikel 173 (ændring af en toldangivelse) og artikel 174 (ugyldiggørelse af en toldangivelse) indskrænkes, så det ikke længere er muligt at tilføje andre og/eller flere varer til en toldangivelse, efter at varerne er frigivet.
 
Toldstyrelsen modtog fire høringssvar. Det første omhandlede, hvilke toldprocedurer styresignalet omfatter, og svaret er, at det omfatter alle toldprocedurer. Det andet svar omhandlede, om det er tilladt at ændre til en mindre varemængde på angivelsen, og MJ bekræftede, at det er tilladt. For det tredje blev der spurgt, om man må ændre varekoder efterfølgende, så varer skifter kapitel i Toldtariffen. MJ svarede, at det ikke er tilladt. Der skal i stedet nedskrives på angivelsen og oprettes en retrospektiv angivelse derefter. Det fjerde høringssvar omhandlede splitforsendelser, dvs. varer, der ankommer i flere sendinger. MJ meldte tilbage, at man ikke må indføre varer på en angivelse, der er frigivet. Man skal enten indgive to angivelser eller lægge den første sending på midlertidig opbevaring, indtil man har modtaget alle varer, så de kan frembydes samlet. Det blev nævnt, at det er uhensigtsmæssigt på luftfragtsområdet, hvis man ikke kan anvende splitforsendelser. MJ slog fast, at alle varer skal være til stede, når angivelsen antages. Det blev bemærket, at det betyder, at man i praksis kun kan ændre værdien i en angivelse og ikke fx vægt og kolli. MJ slog fast, at man skal angive nøjagtigt og korrekt på angivelsestidspunktet. Lovgivningen lægger ikke op til, at der foretages mange reguleringer.

MJ supplerede med, at Toldstyrelsen vil overveje at informere om retrospektiv angivelse, fx via nyhedsbrev. 

CC tilføjede, at det ikke er hensigtsmæssigt at bruge vareregistrering som MIO, da den lukker efter fem dage.

MJ gennemgik kort et kommende styresignal om fastlæggelse af praksis for krav om sikkerhedsstillelse ved ansøgning om træk på kritiske kontingenter.

Der vil fremover sandsynligvis komme flere styresignaler på toldområdet, og Toldstyrelsen vil løbende kommunikere om dem.

Der blev spurgt, om der aktuelt er andre styresignaler på vej. Et TKU-medlem nævnte, at vedkommende har fået lovning på et styresignal om udfyldelse af oprindelsescertifikater. MJ svarede, at Toldstyrelsen tager det med tilbage, og præciserede, at Toldstyrelsen kun udsender styresignaler, hvis det er relevant. JTM supplerede med, at udfyldelsen af oprindelsescertifikater måske kan tages op i den foromtalte lokale dialog, hvor det måtte være relevant.

6. Eventuelt og tak for i dag

13.25-13.30 v/ Charles Conrad, handelsdirektør i Toldstyrelsen

Flere mødedeltagere oplever store performanceudfordringer i EU Customs Tra-der Portal. Portalen opleves som ustabil, måske pga. overbelastning, og der nævnes særligt problemer med PoUS og ICS2. Virksomhederne oplever ikke at kunne få tilladelse til nødprocedure, fordi der er tale om et EU-system. Caspar Sørensen (CS) svarede, at Toldstyrelsen noterer sig, at der er brug for dialog om disse systemer.

Der blev efterspurgt information om nye krav om angivelse af såkaldt ”product identifier”. CS svarede, at der er information på vej.

Der blev efterspurgt information om validering af IOSS-numre. CS svarede, at Toldstyrelsen vil kommunikere om det i samarbejde med Skattestyrelsen.

CC rundede af og takkede for fremmødet.