Kaare

En tolder er også en statskundskaber med et nysgerrigt sind.

Min vej fra skolebænk til Toldstyrelsen

Jeg blev kandidat i statskundskab i 2012 og flyttede umiddelbart derefter fra Aarhus til København, hvor jeg fik mit første job i Beskæftigelsesministeriet i det, der i dag hedder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det blev hurtigt tydeligt for mig, at offentlig forvaltning og økonomi hænger uløseligt sammen, og jeg blev stille og roligt mere og mere interesseret i hele finansieringen bag. Efter cirka fem år skiftede jeg til Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor jeg arbejdede i Koncernøkonomi og sad med finanslovbevillinger i det, man kan kalde integrations-søjlen. Når man snakker integration, snakker man også ofte beskæftigelse, så det var ret let for mig at bruge mine tidligere erfaringer her. 

Da vores ældste barn skulle begynde i skole, flyttede vi hjem til Aarhus. Det betød, at jeg skulle finde et nyt job, og jeg blev ansat til at starte processen med at etablere det nuværende EUTK-sekretariat op. EUTK handler ultrakort fortalt om, at EU har besluttet, at alle systemer, der handler om told, skal digitaliseres på tværs af alle medlemslandene. 

Derfor søgte jeg jobbet i Toldstyrelsen

Det var egentlig lidt tilfældigt, at det lige blev Toldstyrelsen, for jeg vidste hverken noget om told eller skat. Men når man først én gang har været ansat i staten, er det nærliggende at søge jobs, der kan udvikle ens kompetencer yderligere inden for offentlig forvaltning. 

Toldstyrelsen var stadig en ret ny styrelse, da jeg begyndte i 2019, og der var brug for en generalist med politisk tæft, som kunne navigere og agere i alle de politiske processer. Der var lidt en pionerånd til at starte med. Det var sindssygt spændende at være med i hele opstarten, og mange af de processer, som blev etableret i dengang, bruger vi stadig i dag. 

En styrelse med vokseværk

Da jeg startede i Toldstyrelsen, var der ikke noget, der hed EUTK-sekretariatet, men der var denne her store IT-opgave, som var i sin spæde opstart. Dengang var hele EUTK-opgaven spredt ud over nogle få, travle hænder, og sammen med en enkelt kollega gik min allerførste opgave ud på at få det forkromede overblik over samarbejdspartnere og processer på tværs af Toldstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. 

Dengang bestod Toldstyrelsen groft sagt af Handel og Kontrol, mens staben var relativt lille. I løbet af de sidste tre år er der virkelig sket noget i staben, og vi tæller nu en lang række kolleger, som dækker alt lige fra kommunikation og HR over jura og økonomi til direktionsbetjening og EUTK, som jeg sidder med. 

Den store IT-opgave

I EUTK-sekretariatet er det vores fornemste opgave at være med til at sikre, at vi får nogle IT-systemer, som vi kan bruge i mange år fremover. 

Mens nogle medlemsstater er meget langt fremme, og andre aldrig har været digitale på toldområdet, står vi efter min mening i Danmark lidt på midten af skalaen. Det betyder, at vi rent teknisk er godt med på det digitale, men de systemer, vi bruger, har efterhånden mange år på bagen. Derfor kan det blive en stor opgave for medarbejderne og virksomhederne at skulle sætte sig ind i og bruge nogle helt nye systemer, og vi skal sørge for at sikre, at alle, der bliver berørt af de nye systemer, bliver inddraget i processen. 

Først og fremmest skaber og plejer jeg relationer

Mit arbejde består grundlæggende i at følge med i, i hvilken retning EUTK-programmet bevæger sig, og sørge for, at de rette mennesker er inddraget. Jeg har også hele tiden hånd i hanke med den politiske vinkel – både når det handler om samarbejdet med Departementet og når det handler om at sikre, at vi holder os inden for de retningslinjer, der er blevet udstukket fra EU. 

Der er virkelig ikke to dage, der ligner hinanden. I perioder farer jeg fra møde til møde. I andre perioder er der mere proces, planlægning og godkendelse, hvor jeg sidder meget bag en skærm og hamrer i tastaturet. 

Hvis jeg har en halv times tid uden møder i kalenderen, går jeg ’på besøg’ hos en kollega i huset, som jeg ikke har snakket med længe. Her er så mange dygtige mennesker i Toldstyrelsen, og vi skal virkelig huske at udnytte den viden, vi har inhouse på alle lokaliteter. 

Man ved aldrig, hvad en snak ved kaffemaskinen kan føre til, men ved at være nysgerrig og interesseret – og af og til også stille de dumme spørgsmål – får jeg en masse forskellige perspektiver på, hvad de kolleger, der skal arbejde med de her nye systemer, egentlig tænker og forestiller sig, og det er alfa og omega for projektet. Vi kan beslutte og implementere nok så mange processer, men hvis de mennesker, det handler om, ikke er med på den, og det ikke giver mening for dem og deres arbejde, er det jo nyttesløst. 

Her kan man få lov til at gøre en forskel

Man skal passe på med at undervurdere, hvor mange spændende opgaver der gemmer sig bag kedelige mure og er pakket ind i ’staten’. Her er kolleger med alle mulige slags uddannelser og baggrunde, og selvom vi arbejder i den samme organisation, ligner vores opgaver slet ikke hinanden. Det er ret fascinerende. 

EUTK-opgaven er kæmpestor og påvirker i større eller mindre grad alle ansatte i Toldstyrelsen. Og som med så mange andre IT-projekter af den størrelse er der mange ting, der kan gå galt, men jeg oplever, at det trods alt skrider fremad, og det er helt vildt motiverende. Vi er også gode til at markere og fejre delmålene i projektet, og det skaber en samhørighed på tværs af enheder, som jeg tror, er ret unik for de involverede. 

Det er gode og sjove mennesker at gå på arbejde med, og selvom det er en stor udfordring at arbejde her, bliver jeg virkelig motiveret af at være omgivet af kolleger, som er lige så passionerede, som jeg selv er, og som er så dygtige og besidder en stor erfaring, som er helt essentiel for vores arbejde. 

Så man skal søge job i Toldstyrelsen, hvis man vil arbejde et sted, hvor man virkelig kan få lov at gøre en forskel. Her er dygtige og passionerede kolleger, og korpsånden lever i bedste velgående – vi deler ud af vores viden, og vi hjælper hinanden.