Jacob

En tolder er også en finansøkonom med hang til fordybelse.

Min vej fra skolebænk til Toldstyrelsen

Jeg er uddannet finansøkonom i 2015. Før jeg startede i Toldstyrelsen, var jeg i en bank i ca. seks år, hvor jeg havde mulighed for at prøve kræfter med flere forskellige jobfunktioner. 

Jeg havde ingen viden om told, da jeg startede i Toldstyrelsen, men min erfaring fra bankverdenen åbnede alligevel døren til styrelsen for mig. I banken arbejdede jeg nemlig blandt andet med kreditvurdering af kunder, og det er på mange måder sammenligneligt med den risikovurdering, jeg hver dag laver i Toldstyrelsen. 

Derfor søgte jeg jobbet i Toldstyrelsen

I min seneste stilling i banken sad jeg i et kundeservicecenter, hvor telefonen bare bimlede hele tiden, men i virkeligheden er mit drømmejob at kunne få lov til at fordybe mig i vurderingerne. Derfor søgte jeg forskellige jobs i anti-hvidvask-afdelinger i banker, men da en bekendt prikkede til mig og viste mig jobopslaget fra Toldstyrelsen, var jeg ikke i tvivl om, at det var det, jeg skulle. 

I det her job ligner to dage rent faktisk hinanden – og dog

I Toldstyrelsen understøtter vi smidig handel på tværs af de ydre grænser og sikrer en effektiv toldkontrol. I min enhed risikovurderer vi alle de postforsendelser, der er på vej til Danmark fra ikke-EU-lande. Vi kigger efter ulovlige varer og giver besked til vores kolleger i postkontrollen i lufthavnene, når der er noget, de skal være opmærksomme på. 

Vagttjenesterne er 12 timers-vagter kl. 06-18 eller kl. 18-06. På en typisk arbejdsdag møder jeg ind enten kl. 6 eller kl. 18, og så sidder jeg groft sagt foran skærmen, til jeg får fri. Og jeg siger groft sagt, for naturligvis sidder vi ikke dér i 12 timer ad gangen. Vi er altid så mange på vagt, at vi kan få nogle gode pauser væk fra skærmene, og det er meget forskelligt, hvad folk laver i deres pauser. Det kan være at gå en tur, at hækle eller at spille dåse-bowling på gangen. Især om natten kan der være nogle stille perioder, men vi er altid klar til at reagere, når der dukker noget op. 

Jeg har været med til at starte en helt ny enhed op

Jeg har haft fornøjelsen af at være med til at starte nye enheder op i den bank, jeg var ansat i, og jeg skal ærligt indrømme, at noget af det, der trak i mig ved det her job, var udsigten til at få lov til at gøre det igen. Det er helt vildt sjovt og helt vildt lærerigt at være med til at skabe noget helt fra bunden – alt er nyt, og der er ikke noget ’plejer’. 

Jeg trives rigtig godt med, at der ikke ligger en færdig arbejdsbeskrivelse, men at vi alle sammen i teamet er med i læringsprocessen, høster erfaringer og deler dem og sammen finder ud af, hvad der virker, og hvad vi skal gøre anderledes, næste gang vi står i en lignende situation. Vi kender slutmålet med vores risikovurderinger, og vi har en nogenlunde formodning om, hvordan vi når derhen, men det er enormt motiverende for mig, at vejen ikke altid giver sig selv. 

En af udfordringerne ved det her job er så til gengæld, at vi ikke rigtigt ved, hvad det er, vi ikke ved. Det betyder, at vi af og til står i totalt uforudsete situationer, som vi skal finde en akut løsning på, men der hjælper vi jo hinanden. Både menige medarbejdere og ledere. For lederne har jo heller ikke altid et svar eller en løsning på en given udfordring, men vi har utroligt stort spillerum og frihed til at prøve forskellige ting af, og på den måde kommer vi altid i mål. 

Og så kommer vi med mange forskellige baggrunde og har derfor et hav af erfaring at trække på, og det et virkelig stort aktiv i en ny enhed. Og så står vi kolleger for alt – lige fra vagtplanlægning til den reelle risikovurdering, så vi lærer alle sammen hele tiden, og alle byder ind med det, de kan, og på det, de synes, er sjovt. 

Det mest motiverende ved jobbet er samarbejdet

Vi kender jo efterhånden hinanden virkelig godt, så det føles faktisk lidt som at være sammen med sin familie, når man er på arbejde. Bare uden de sure pligter som rengøring og madpakker. 

Man kan ikke holde en 100 % faglig tone, når man er på arbejde sammen i 12 timer, og det skal man heller ikke. Det ville simpelthen være for surt. Så vi laver fis med hinanden, kerer os om hinanden og trækker hinanden op. Både når der er svære opgaver, og når det er svært at holde koncentrationen ud på de små, stille timer. 

Det kan godt være svært at forklare andre, hvad jeg egentlig laver

Som ansat i staten har jeg tavshedspligt, så det er meget begrænset, hvad jeg kan fortælle venner og naboer om mit arbejde. 

Kort og godt kan jeg sige, at jeg møder ind og sidder foran en skærm i 12 timer, til jeg går hjem igen. Og så bliver der tit ikke spurgt så meget mere, for det lyder jo i virkeligheden ikke ret spændende, det kan jeg godt høre, men det ér det altså! Jeg risikovurderer og hjælper kontroltolderne med at åbne de rigtige pakker, så vi kan holde Danmark sikkert. 

En tolder er andet end en gul vest ved grænsen

Jeg har fundet ud af, at folk generelt har svært ved at adskille Toldstyrelsen fra det gamle SKAT. Når jeg lykkes med at forklare, at told er noget andet end skat, er det næste, jeg møder, forestillingen om, at folk, der arbejder i Toldstyrelsen, er dem, der står ved grænserne og i lufthavnene. Men er vi er jo faktisk ret mange mennesker, som sidder i kulissen. 

Det er bare et rigtig godt sted at være

Det allervigtigste for mig er sammenhold blandt kolleger, og jeg har aldrig oplevet et så stærkt sammenhold som her. Jeg har anbefalet både venner og bekendte at søge job i Toldstyrelsen, og flere af dem har lyttet til mig og er nu med til at sikre smidig handel og kontrollere vores grænser. Det er da for fedt! 

Jeg har også en helt klar oplevelse af, at ledelsen er tæt på. Vores ledere sidder ikke gemt væk i et glasbur og har en begrænset besøgstid. De er tilgængelige hele tiden, og de holder hellere deres kaffepauser sammen med os end alene på deres kontor. Det siger virkelig meget om hele kulturen, synes jeg. 

Og selvom Toldstyrelsen er en virkelig stor organisation med næsten 1.000 medarbejdere, er der bare styr på tingene. Hele organiseringen er topprofessionel, og der er folk, der tager hånd om alt. 

… Selvfølgelig kommer de konkrete arbejdsopgaver ikke i anden række, men der er ingen tvivl om, at det er sammenholdet, der gør mit job helt, helt specielt.