Godkendt modtager (EU-forsendelse) (ACE)
I din bevilling til godkendt modtager bliver det blandt andet fastlagt, hvilke bestemmelsestoldsteder der kan håndtere de varer, der ankommer til dig, og hvilken frist og hvilke nærmere betingelser du skal overholde.
Bevillingen giver dig fx tilladelse til at:
- modtage varerne og forsendelsesledsagedokumentet og eventuelt varepostlisten i din egen virksomhed
- sende ankomstmeddelelse til bestemmelsestoldstedet
- modtage og sende efterfølgende meddelelser om tilladelse til at aflæsse varerne samt meddelelse om resultaterne af denne løsning.
Toldstyrelsen kan kalde bevillingen tilbage, hvis du ikke længere opfylder de betingelser, der er omfattet af bevillingen.
Du søger bevillingen digitalt via Toldbevillingssystemet. Herunder kan du finde en vejledning til at udfylde ansøgningen.
Læs mere om, hvordan du får adgang til og kommer i gang med at bruge Toldbevillingssystemet.
Find uddybende juridisk information i Den juridiske vejledning om bevillingen til godkendt modtager (EU-forsendelse) (ACE).