Manifest
Manifest er et dansk toldsystem, som taler sammen med en række andre toldsystemer.
Ved varers ankomst til Danmark sikrer Manifest at der er angivet summariske indpassageangivelser (ENS’er) for alle varer, der ankommer med skib eller fly direkte fra et sted uden for EU’s toldområde, og at alle ikke-EU-varer, der losses fra skibe og fly, bliver toldbehandlet.
Ved varers afgang sikrer Manifest, at der er foretaget en risikovurdering af de varer, der føres ud af EU’s toldområde, og giver automatisk udpassageattest.
Skal du bruge Manifest, fx fordi du selv registrerer angivelser, eller ønsker du en forespørgselsadgang, skal din virksomhed have et EORI-nummer og et medarbejdercertifikat (digital signatur). Så kan du bruge onlineløsningen eller etablere en FTP-løsning for at bruge filoverførsel.
Læs mere om, hvordan du kommer i gang og tilgår testmiljøet for Manifest i implementeringsvejledningen nedenfor.
Her finder du Manifest implementeringsvejledning (in English).
Hvis du er ansvarlig for et fragtskib, et fiskefartøj, der er hjemmehørende uden for EU, eller et fly, der transporterer varer, skal du være opmærksom på, at du i de fleste tilfælde skal anmelde transportmidlets ankomst og afgang til Toldstyrelsen via Manifest. Du skal også sikre dig, at der indsendes oplysninger om transportmidlets last.
Ankomst- og afgangsdeklaration
Som det første skal den ansvarlige for transportmidlet indsende en ankomst- eller afgangsdeklaration til Manifest. Deklarationen skal altid indsendes inden ankomst- og afgangsmeddelelsen.
Deklarationen skal indeholde detaljerede informationer om lasten, og der skal være henvisninger til eventuelle påkrævede summariske indgangs- og udgangsangivelser samt toldangivelser for hver manifestpost.
Hvis deklarationen ikke er indsendt ved ankomst, kan det betyde, at transportmidlet ikke får tilladelse til at losse, eller at varerne ikke bliver frigivet. Ved afgang vil det kunne medføre, at transportmidlet ikke får tilladelse til at afgå.
Ansvaret for at indsende deklarationen er ikke pålagt en bestemt person. Deklarationen indsendes som regel af den ansvarlige for transportmidlet eller dennes repræsentant, fx en skibsmægler eller en handling-agent. I tilfælde af sharing eller charter af transportmidlet kan deklarationen indsendes af den, der har udstedt fragtbrev for varerne. Deklarationen kan også indsendes af ladningsejeren, importøren eller eksportøren, hvis det er mest hensigtsmæssigt, fx i forbindelse med bulkladninger.
Vareregistrering
I forbindelse med at du henviser til den ansvarlige for den midlertidige opbevaring, er det vigtigt, at du ikke kun henviser til et EORI-nummer med TST-bevilling. Lagerfaciliteten på TST-bevillingen skal være godkendt til vareregistrering.
Hvis der oprettes en vareregistrering i forbindelse med frembydelse af varerne, vil vareregistreringen fremgå af vareposterne (Manifest-poster) på ankomstdeklarationen.
Ankomst- eller afgangsmeddelelse
Når ankomst- eller afgangsdeklarationen er indsendt, skal du indsende en ankomst- eller afgangsmeddelelse via Manifest.
Du skal altid indsende en ankomstmeddelelse for:
- fragtskibe, der ankommer fra ikke-EU-lande, uanset om skibet medbringer varer eller ankommer uden last
- fragtskibe, der ankommer fra et sted i EU, og som skal losse ikke-EU-varer
- fiskefartøjer, der skal losse ikke-EU-fangster
- fly, der ankommer fra ikke-EU-lande, som har varer, der skal losses eller forblive ombord
- fly, der ankommer fra et sted i EU, og som skal losse ikke-EU-varer.
Skibe må først losse, når ankomstmeddelelsen er indsendt og godkendt. Det samme gælder fly, der ankommer direkte fra et sted uden for EU’s toldområde. Fly, der ankommer fra et andet EU-land, må gerne losse, inden ankomstmeddelelsen er indsendt, men varerne kan ikke frigives, før ankomstmeddelelsen er indsendt og godkendt.
Du skal altid indsende en afgangsmeddelelse for:
- fragtskibe, der sejler ud af EU’s toldområde efter lastning
- fragtskibe, der sejler til et andet EU-land efter lastning af ikke-EU-varer eller efter lastning af varer, der er bestemt til eksport fra EU’s toldområde
- fiskefartøjer, der sejler efter lastning af ikke-EU-varer eller efter lastning af varer, der er bestemt til eksport fra EU’s toldområde
- fly, der afgår efter lastning af ikke-EU-varer
- fly, der afgår efter lastning af varer, der er bestemt til eksport fra EU’s toldområde.
Transportmidlet må ikke afgå, før afgangsmeddelelsen er indsendt og godkendt.
Varer, som importeres direkte til Danmark fra ikke-EU-lande, indgår i ICS2-processen. ICS2 er EU's importkontrolsystem og medfører en række vigtige tekniske og toldfaglige ændringer. Du kan få overblik over ændringerne i følgende vejledninger:
Ændringer i user interface i Manifest
Guide til KRIA Stub i testmiljøet
Vejledning til udfyldelse af ankomstdeklaration og ankomstmeddelelse
XML-vejledninger:
XSD-filer (klik på linksene for at downloade zip-filer):
Hvis du kan udelukke lokale computer- og/eller netværksproblemer, kan det skyldes en systemfejl. Under Driftsmeddelelser kan du se aktuelle driftsproblemer.
Hvis du kan udelukke lokale computer- og/eller netværksproblemer, kan det skyldes, at der er problemer med FTP-gatewayen (afhængigt af fejltypen). Under Driftsmeddelelser kan du se aktuelle driftsproblemer.
Installation af medarbejdercertifikat kan fejle af forskellige årsager.
Læs mere om kravene til din computer (på Nets’ hjemmeside).
Der kan være flere grunde til, at du ikke modtager svar på indsendte filer. Statusfilerne kan dog som regel give en god indikation af, om det manglende svar skyldes en systemfejl (fx nedbrud), midlertidige netværksproblemer eller fejl i indsendte filer.
Kontakt Toldstyrelsen
Du kan kontakte Toldstyrelsens på telefon 72 22 12 02, hvis du har spørgsmål om Manifestsystemet.
Oplever du problemer med at logge på onlineløsningen, kan du kontakte Servicedesk på telefon
70 15 73 01 eller servicedesk@toldst.dk.
Her finder du Driftsmeddelelser og status på toldsystemer.