Forstå din importspecifikation
Uanset om du selv indsender din virksomheds importangivelser eller får en speditør til det, er det en god idé at tjekke din importspecifikation mindst én gang om måneden. I importspecifikationen finder du en oversigt over den seneste måneds importangivelser.
Du bør sammenholde oplysningerne i importspecifikationen med importangivelserne, så du kan opdage eventuelle fejl. Du kan slå angivelserne op i DMS Import, hvis du har adgang, eller bede din speditør om kopier af angivelserne.
Hold øje med typiske fejl
Fejl i en importangivelse vil ofte betyde, at du har betalt et forkert beløb i told.
Typiske fejl i importangivelsen vedrører fx:
- varekode
- toldværdi
- EORI-nummer.