28-05-2024
Godt at vide om DMS Eksport og DMS Forsendelse
DMS Eksport og DMS Forsendelse er nu det primære system til oprettelse af angivelser. Vi har samlet en række nyttige informationer for dig, som arbejder i DMS.
Midlertidige arbejdsgange
Du kan orientere dig om de aktuelle midlertidige arbejdsgange i en oversigt, som vi opdaterer løbende. Vi arbejder på at finde gode permanente løsninger hurtigst muligt.
Kommende opdateringer af systemet
Du finder en oversigt over det forventede indhold i kommende opdateringer på siden Planlagte og gennemførte opdateringer i DMS.
Fejlbeskeder i DMS
Du kan finde en liste med beskrivelser af de mest anvendte fejlkoder og forretningsregler i DMS. Listen opdateres løbende.
Seneste nyt om DMS
Vi forventer mange og hyppige udmeldinger om DMS Eksport og DMS Forsendelse i den kommende tid. Derfor udsender vi ikke længere alle DMS-nyheder via nyhedsbrevet, men har i stedet samlet nyhederne om DMS på en særlig side, så du endnu hurtigere kan få adgang til relevant information. Vi lægger løbende nyheder på siden og opfordrer til, at du dagligt orienterer dig der.
Vejledninger til DMS Online
Vi har udarbejdet en række skriftlige vejledninger og testcases til DMS Online, og vi opdaterer vejledningerne løbende. Vejledningerne ligger kun på toldst.dk og kan ikke længere findes på Skatteforvaltningens GitHub.
Nødprocedurer
Læs om nødprocedurerne for DMS Eksport og DMS Forsendelse på siden Nødprocedurer.
Udvidet åbningstid i Toldstyrelsens Vejledning
Toldstyrelsens Vejledning har udvidet åbningstiden til kl. 20 fra mandag den 27. maj til fredag den 31. maj. Den udvidede åbningstid er forbeholdt DMS-relaterede spørgsmål. Du træffer Vejledning på telefon 72 22 12 02.
Læs mere om overgangen til de nye systemer på toldst.dk/dms.