Nyt gebyr på e-handelsvarer fra lande uden for EU
1. november 2026 indfører EU et nyt håndteringsgebyr på e-handelsvarer, der bliver sendt fra lande uden for EU. Håndteringsgebyret kommer oven i den såkaldte 3 euro-told, der blev indført tidligere på året.
Teknisk set opkræver EU ikke håndteringsgebyret af dig som forbruger, men du bør alligevel forvente, at det bliver dyrere at internetshoppe i lande uden for EU efter 1. november. Det skyldes, at webshoppen formentlig lægger håndteringsgebyret på din regning.
EU-håndteringsgebyret bliver med al sandsynlighed på 2 euro, og gebyret bliver pålagt for hver varepost – præcis som du kender det fra 3 euro-tolden, der blev indført 1. juli 2026.

