Gå til indhold

Oprindelse: nye regler ved eksport til Stillehavslandene fra 1. september

Hvis du eksporterer til et land, der er omfattet af EU’s partnerskabsaftale med Stillehavslandene, skal du fra 1. september 2026 bruge en fakturaerklæring for at opnå præferenceoprindelse.

Fra 1. september 2026 skal du fremlægge en fakturaerklæring, hvis du vil opnå præferenceoprindelse, når du eksporterer varer til et af de lande, der er omfattet af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Stillehavslandene. Det vil ikke længere være muligt at dokumentere oprindelsen med et EUR.1-varecertifikat. Det fremgår af EU’s meddelelse C/2026/3209.

Stillehavslandene omfatter Papua Ny Guinea, Fiji, Samoa og Salomonøerne.

Læs mere om aftalen på Europa-Kommissionens side Access2Markets. 

Brug REX-systemet, hvis du eksporterer for over 6.000 euro  

Hvis forsendelsens værdi er over 6.000 euro, når du eksporterer til Stillehavslandene, skal du være såkaldt registreret eksportør i REX-systemet og anføre dit REX-nummer sammen med fakturaerklæringen. 

Læs mere om REX-registrering. 

 Onlineværktøj til handelsaftaler 

EU-Kommissionens onlineværktøj Access2Markets vejleder om import til og eksport fra EU. Med værktøjselementet ROSA (Rules of Origin Self-Assessment) kan du tjekke, om din vare lever op til oprindelseskravene i en bestemt handelsaftale.

Find Access2Markets på Europa-Kommissionens hjemmeside.

Læs mere om handelsaftaler.