Gå til indhold

DMS Import: Angiv alle relevante data i gruppe 12

Når du arbejder i DMS Import, er det vigtigt, at du udfylder alle relevante dataelementer i gruppe 12 (”Henvisninger til angivelser, dokumenter, certifikater og bevillinger”). Det gør det fx hurtigere for Toldstyrelsen at afslutte en ekspedition.

Der er mange nye arbejdsgange i DMS Import, og i gruppe 12 (”Henvisninger til angivelser, dokumenter, certifikater og bevillinger”) skal du være opmærksom på at udfylde alle relevante felter. 

Hvis du fx har indsat henvisning til en forsendelse, kan Toldstyrelsen hurtigt finde de nødvendige oplysninger, når et T-dokument skal lukkes, eller hvis varen udtages til kontrol. 

På toldst.dk/dms kan du finde et samlet overblik over, hvad du skal udfylde i gruppe 12, og hvordan du gør.

Se overblikket over dataelementer i DMS Import. 

Sådan henviser du til din forsendelse

Når dine varer skal i fri omsætning, fx med en H1-angivelse, kan du sætte en henvisning ind til din forsendelse. Det gør du i gruppe 12 under ”Forudgående dokument” (dataelement 12 01 000 000). 

Her kan du indsætte:

  • en kode, fx N820 (T-dokument for forsendelse) i feltet ”Forudgående dokumenttype” (dataelement 12 01 002 000)
  • forsendelsens MRN i feltet ”Dokument-ID” (dataelement 12 01 001).

Find koderne til feltet ”Forudgående dokumenttype”.

Sådan udfylder du oplysninger om transportdokumentet

Under ”Transportdokument” (dataelement 12 05 000 000) i gruppe 12 skal du indsætte dokument-id’et for den type transportdokument, du bruger. Det er ikke tilstrækkeligt at skrive navnet på transportdokumentet. 

Se, hvilke transportdokumenter du kan anvende.