Angivelser i DMS
Du kan også blive klogere på de specifikke angivelser i henholdsvis DMS Import, DMS Eksport og DMS Forsendelse.
I DMS er alle oplysninger delt ind i datagrupper med tilhørende dataelementer. Når du skal lave en angivelse, skal du altså udfylde en række dataelementer (felter) i DMS. Hvilke dataelementer der skal udfyldes, afhænger af, hvilken type toldangivelse eller meddelelse du skal indsende. Det afhænger også af, om du indsender en standardangivelse, en forudindgivet angivelse eller en forenklet angivelse. Hvert dataelement er beskrevet med et navn og 10 cifre, fx Angivelsestype 11 01 000 000. De to første cifre refererer til den datagruppe, som dataelementet tilhører, i dette tilfælde gruppe 11.
Du kan finde oversigter over datagrupper og datafelter for henholdsvis DMS Import, DMS Eksport og DMS Forsendelse:
Oversigt over dataelementer (felter) i DMS Import
Oversigt over dataelementer (felter) i DMS Eksport
Oversigt over dataelementer (felter) i DMS Forsendelse
Ud fra det næstsidste bogstav i angivelsens MRN (Movement Reference Number) kan du se, hvilken angivelsestype der er tale om. Et MRN består af 18 karakterer. Få et overblik over sammenhængen mellem MRN og angivelsestype i oversigten herunder.
Sammenhængen mellem bogstav i MRN og procedure.| Næstsidste bogstav i MRN | Angivelsestype |
|---|---|
| A | Kun eksport |
| B | Eksportangivelse og summarisk udpassageangivelse |
| C | Kun summarisk udpassageangivelse |
| D | Reeksportmeddelelse |
| E | Afsendelse af varer til særlige fiskale områder |
| J | Kun forsendelsesangivelsen |
| K | Forsendelsesangivelse og summarisk udpassageangivelse |
| L | Forsendelsesangivelse og summarisk indpassageangivelse |
| M | Bevis for toldmæssig status som EU-varer/toldmanifest |
| R | Kun importangivelsen |
| S | Importangivelse og summarisk indpassageangivelse |
| T | Kun summarisk indpassageangivelse |
| U | Angivelse til midlertidig opbevaring |
| V | Import af varer fra særlige fiskale områder |