Gå til indhold

Hvis du flytter til Danmark

Du skal betale told og moms af dine personlige ejendele, hvis du har boet uden for EU og flytter hjem til Danmark. Opfylder dine ejendele en række krav, har du dog mulighed for at få dem toldfrit med over grænsen.

Flytter du hjem til Danmark fra et land, som ikke er medlem af EU, skal du betale told og moms af dine personlige ejendele. Personlige ejendele omfatter almindeligt indbo som møbler, tøj, cykler, køkkenudstyr og hårde hvidevarer. Du har dog mulighed for at få dine personlige ejendele told- og momsfrit med til Danmark, hvis de opfylder en række krav.

Når du flytter, skal du sørge for, at din transportør eller speditør laver en importangivelse af dine personlige ejendele. Derudover skal du huske selv at udfylde en flyttegodserklæring og aflevere den til Toldstyrelsen.

Udfyld flyttegodserklæring

 

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om flyttegods.