Gå til indhold

Virksomheder opfordres til først at tage DMS Online i brug efter 16. august

DMS Eksport og DMS Forsendelse sættes som planlagt i drift lørdag 29. juli. Toldstyrelsen opfordrer imidlertid virksomheder, som skal benytte DMS Online til at udarbejde og indsende eksport- og forsendelsesangivelser, til at vente med at tage systemet i brug til efter første opdatering.

For at sikre en bedre brugeroplevelse opfordres virksomhederne til at vente med at tage DMS Online i brug til efter den første opdatering af DMS Eksport og DMS Forsendelse 16. august.  

Opfordringen til at vente med at tage systemet i brug gælder kun de virksomheder, som udelukkende skal benytte sig af DMS Online. Virksomheder med en system-til-system-løsning kan fortsat implementere og ibrugtage deres systemer som planlagt.

Der er planlagt flere opdateringer efter ibrugtagningen af DMS Eksport og DMS Forsendelse, og den første opdatering16. august er en større opdatering, hvor der blandt andet vil blive rettet kendte fejl. Rettelserne vil give en bedre oplevelse af DMS Online, og derfor opfordrer vi til, at virksomhederne venter med at bruge DMS Online til at udarbejde og indsende angivelser.  

Virksomhederne kan fortsat benytte e-Export til at udarbejde og indsende angivelser.  

Har du spørgsmål?  

Har du systemtekniske spørgsmål, så kontakt Toldstyrelsens Servicedesk på mail: servicedesk@toldst.dk.   

Har du toldfaglige spørgsmål, så kontakt Vejledningen på telefon 72 22 12 02.