26-02-2026
Udvidede åbningstider for telefonvejledning om DMS Import fra søndag den 1. marts
Toldstyrelsen forventer mange henvendelser i forbindelse med overgangen til DMS Import. Derfor udvides åbningstiderne for den telefoniske vejledning i dagene efter overgangen.
Fra lørdag den 28. februar 2026 skal alle nye importangivelser oprettes i det nye system, DMS Import. I forbindelse med overgangen til DMS Import forventer vi mange henvendelser fra erhvervslivet. Derfor har vi udvidet åbningstiderne for Toldstyrelsens telefoniske vejledning:
- Søndag den 1. marts kl. 9-17
- Mandag den 2. marts kl. 9-17
- Tirsdag den 3. marts kl. 9-17
- Onsdag den 4. marts kl. 9-17.
Du kan kontakte Toldstyrelsen på tlf. 72 22 12 12.