Gå til indhold

Sådan forbereder du dig til at tage DMS i brug

Vi har samlet en trin-for-trin-guide til, hvordan du kan forberede dig bedst muligt til at tage DMS Eksport og DMS Forsendelse i brug som henholdsvis onlinebruger og system-til-system-bruger.

På siden Kom i gang med DMS kan du læse mere om de trin, du skal igennem for at kunne tage DMS Online i brug, men også for at etablere adgang til testmiljøet (TFE) for DMS System-til-system og til det idriftsatte DMS System-til-system.

Har du søgt og fået adgang til DMS, har du allerede modtaget informationen løbende via mail.  

Videovejledninger på skat.dk 

På skat.dk har vi samlet vejledninger til DMS Online og DMS System-til-system. Her kan du bl.a. finde videoer om, hvordan du tildeler roller og rettigheder, og hvordan du opretter fx en B1-angivelse og en B4-angivelse.

Du kan også blive klogere på de nye angivelsesarter, der følger med DMS Eksport og DMS Forsendelse

Skriftlige vejledninger på Skatteforvaltningens GitHub 

Alle skriftlige vejledninger til DMS er samlet på Skatteforvaltningens GitHub. Her kan du fx finde Onboarding Guide, Connectivity Guide og en række vejledninger til arbejdsgange i systemet, bl.a. om, hvordan du indsender eller fremsøger en angivelse, og hvordan du laver en godkendt frembydelse i DMS. 

Har du spørgsmål?

Har du systemtekniske spørgsmål, kan du kontakte Toldstyrelsens Servicedesk på mail servicedesk@toldst.dk.