Gå til indhold

Opfølgning: Ændringerne i afgangsdeklarationerne i Manifest gælder også for DKD47A og DKD44A

I forbindelse med at Toldstyrelsen i 2023 udskifter it-systemerne til eksport og forsendelse, kommer der også ændringer i Manifest. Der skal bl.a. indtastes nye og flere oplysninger i afgangsdeklarationer, når ændringerne træder i kraft 1. maj 2023.

Fremover skal der indsendes nye og flere oplysninger, når man bruger afgangsdeklarationerne IED47 og IED44 (EU) med rettelsesfilerne IED87 og IED84 (EU) og afgangsmeddelelsen IED51. Det kan du læse mere om i en tidligere nyhed. 

Vær opmærksom på, at ændringerne også gælder afgangsdeklarationer med titlerne DKD47A og DKD44A med rettelsesfilerne DKD87A og DKD84A samt rettelsesmeddelelsen DKD51A. Det er de samme afgangsdeklarationer som IED47 og IED44 med tilhørende filer, men der kan være forskel på, hvad den enkelte virksomhed kalder dem.  

Afgangsdeklarationerne får tre nye felter i forbindelse med udpassage. Fremover skal der indtastes navn, e-mail og telefonnummer for den transportør, som er ansvarlig for afgangsdeklarationen. I Manifest Online bliver felterne tilgængelige under Registratoroplysninger.  

Virksomheder, der benytter system-til-system-overførsel til at indsende afgangsdeklarationer, skal have tilrettet systemets XML-filer med de tre nye felter, inden ændringerne træder i kraft.  

Testmiljø åbner 1. marts 2023 

Det bliver muligt at teste ændringerne i et testmiljø (TFE) fra 1. marts 2023.  

Ændringerne i Manifest skal være implementeret 1. maj 2023, uanset hvornår din virksomhed begynder at bruge DMS Eksport og DMS Forsendelse.  

Vejledningen til de nye XML-koder er allerede tilgængelig på toldst.dk 

Hvis du vil vide mere om ændringerne i Manifest, kan du læse de to tidligere nyheder: Ændringer i afgangsdeklarationerne IED47 og IED44 og Ny procesbesked og nyt datafelt i Manifest fra maj.

Har du spørgsmål?  

Kontakt Toldstyrelsen på telefon 72 22 12 12.