Gå til indhold

Nyt webinar: Få styr på de nye angivelser i DMS Import

På et nyt webinar kan du få en introduktion til DMS Import og de nye angivelser.

Testmiljøet til DMS Import er åbent, og derfor udbyder Toldstyrelsen et nyt webinar, hvor du kan få en toldfaglig gennemgang af de ændringer, der følge med DMS Import, og ikke mindst de nye angivelser, som du skal lære at kende. Undervejs vil du også få mulighed for at stille spørgsmål til en række af vores toldvejledere.   

Det får du ud af webinaret

På webinaret vil vi gennemgå:

  • hvordan angivelserne i DMS Import er bygget op
  • de største ændringer som følge af overgangen til DMS Import
  • eksempler fra systemet.

Målgruppen  

Webinaret henvender sig til dig, der skal bruge DMS Import via enten en onlineløsning eller en system-til-system-løsning.

Tid og sted  

Vi holder det samme webinar to gange, så du har mulighed for at vælge den dag, der passer dig bedst:

  • 28. maj 2025 kl. 9-10.30
  • 2. juni 2025 kl. 13-14.30

Læs mere om webinaret, og tilmeld dig  

Webinaret bliver optaget

Vi gør opmærksom på, at vi optager og offentliggør en optagelse af webinaret. Optagelsen bliver offentliggjort på toldst.dk/dms.  

Søg om adgang til DMS Import

Husk, at du skal søge om adgang til DMS Import via toldst.dk/dms for at kunne tage testmiljøet i brug.