Gå til indhold

Justeret plan for opdateringer i DMS

Toldstyrelsen har valgt at justere planen for opdateringer i DMS. 9. juli fokuserer vi på at gennemføre en nødvendig opdatering til eksport og forsendelse. Efter sommerferien er der fortsat planlagt to opdateringer med fokus på DMS Import.

Når Toldstyrelsen gennemfører opdateringer i DMS, er vi opmærksomme på at forstyrre erhvervslivet og driften så lidt som muligt. På den baggrund valgte vi at aflyse opdateringen af DMS 25. juni, da der viste sig at være en risiko for, at der kunne opstå nye fejl i DMS.

Aflysningen har givet anledning til, at vi har justeret den samlede plan for opdateringer i den kommende tid. I første omgang er der fokus på en nødvendig opdatering af DMS Eksport og DMS Forsendelse, som vi gennemfører onsdag den 9. juli. Der gennemføres evt. også en opdatering 16. juli. 

I august og september planlægger vi fortsat at gennemføre to opdateringer af DMS Import, og vi forventer, at datoerne er 23. august og 20. september. 

I forbindelse med opdateringerne opdateres testmiljøet også.

Det er endnu ikke besluttet, hvornår det nuværende Importsystem lukker.

Hold dig orienteret om kommende opdateringer i DMS og indhold.

Find information om midlertidige arbejdsgange i DMS.