29-06-2023
Husk at søge om adgang til DMS Eksport og/eller DMS Forsendelse
Rigtig mange virksomheder har allerede søgt om og fået adgang til DMS. Nu opfordrer Toldstyrelsen til, at alle de resterende virksomheder, som arbejder med eksport og/eller forsendelse, også får søgt om adgang.
En adgang giver mulighed for at teste i testmiljøet og tage systemet i brug fra 29. juli. Det tager tid at lære systemet at kende, og derfor er det nødvendigt at prøve at arbejde i testmiljøet for at kunne tage systemet i brug.
Søg om adgang til DMS
Når du har adgang til DMS, kan du:
- tildele roller og rettigheder til virksomhedens medarbejdere
- teste løsningen
- tage løsningen i brug fra 29. juli.
Inden du udfylder ansøgningsblanketten, er det en god idé at undersøge, hvilke adgange di.n virksomhed har i dag. På siden Søg om adgang til DMS kan du finde eksempler på, hvordan du skal udfylde ansøgningsblanketten til DMS.
Vi forventer, at størstedelen af virksomhederne bruger DMS Eksport og/eller DMS Forsendelse 1. oktober 2023. Perioden efter 1. oktober skal bruges til at få afsluttet virksomhedernes overgang til DMS Eksport og DMS Forsendelse frem til 1. december 2023. Fra 1. december er det nemlig et krav, at alle EU-lande skal indsende angivelser efter de samme datastandarder.
Læs mere om, hvordan du kommer godt i gang med DMS, på skat.dk.
Har du spørgsmål?
Kontakt Toldstyrelsens Servicedesk på mail: servicedesk@toldst.dk.