Gå til indhold

Få besked om nedetid på ICS2-systemer

Nu kan du få skrevet din virksomhed på en mailliste og få direkte besked ved nedetid på ICS2-systemerne.

Er din virksomhed involveret i ICS2-processen? Så er der nu mulighed for at komme på en mail-liste og få direkte besked i tilfælde af nedetid på de fælleseuropæiske ICS2-systemer. Der kan også være information om eventuelle nødprocedurer.

EU planlægger at udvikle en funktion direkte i EU-systemet Shared Trader Interface (STI), som giver virksomheder mulighed for at tilmelde sig mailnotifikationer om nedetid på systemerne inde i STI.

Indtil den mulighed er udviklet, kan din virksomhed i stedet sende en mail med virksomhedens navn og den mailadresse, som skal tilmeldes maillisten, til Toldstyrelsens Servicedesk på ics2support@toldst.dk. Servicedesk tilmelder så virksomheden til EU’s mailliste.