Gå til indhold

eVITA lukker 30. juni

Det digitale opslagsværk eVITA lukker 30. juni 2026. Fremover skal du bruge TARIC til at slå fx varekoder op.

Efter mange års tro tjeneste har Toldstyrelsen valgt at lukke eVITA 30. juni 2026, da systemet ikke længere kan opdateres. Fremover skal du i stedet bruge TARIC. 

I TARIC kan du finde varekoder og toldsatser. Du kan altså tjekke, hvilke toldforhold der gælder for netop din vare. Oplysningerne i TARIC bliver opdateret løbende. 

Se, hvordan du søger i TARIC.

XML-filerne til eVITA, som du i dag finder under ”Download Toldtariffen” på siden Om TARIC (Toldtariffen), udgår også 30. juni.