Gå til indhold

EU skærper endnu en gang sanktionerne over for Belarus

EU har vedtaget nye sanktioner over for Belarus, som trådte i kraft 23. oktober 2025.

EU har skærpet sanktionerne over for Belarus, og de nye sanktioner trådte i kraft 23. oktober 2025. Det fremgår af Rådets forordning 2025/2041, der ændrer Rådets forordning 765/2006.

Herunder kan du læse mere om den ændring, der vedrører Toldstyrelsens ansvarsområde.

Udvidelse af forbud mod import af produkter i HS-kapitel 2901 (acykliske carbonhydrider)

Fremover er produkter under varekode 2901 10 00 omfattet af det importforbud, der fremgår af artikel 1ra. Forbuddet gælder dog først fra 25. januar 2026, hvis der inden 24. oktober 2025 er indgået kontrakt om levering.