Gå til indhold

EU indfører flere sanktioner over for Rusland

EU har vedtaget nye sanktioner over for Rusland, som trådte i kraft 23. april 2026.

EU har skærpet sanktionerne over for Rusland. Det fremgår af Rådets forordning 2026/506, som ændrer Rådets forordning 833/2014.

De nye sanktioner trådte i kraft 23. april 2026.

Herunder finder du en overordnet gennemgang af de nye tiltag inden for Toldstyrelsens ansvarsområde.

Forbud mod import af visse kemikalier, mineraler og affaldskategorier

Fra 23. april 2026 udvides det eksisterende importforbud med en række varekoder, primært industrielle kemikalier og mineraler samt diverse kategorier af affald. Det fremgår af stk. 3be, som er en tilføjelse til artikel 3i i Rådets forordning 833/2014.

Det er dog muligt fortsat at importere varer under de angivne varekoder frem til 25. juli 2026, hvis der er indgået kontrakt inden 24. april 2026.

Kvoteordning for import af ammoniak 

Fra 24. april 2026 er der indført en kvoteordning (et kontingent) for import af russisk ammoniak under varekode 2814. Der kan fremover årligt importeres 688.000 ton russisk ammoniak til EU.