Gå til indhold

Du kan nu finde tekniske specifikationer til DMS Import

Fra 8. marts 2025 kan virksomheder tage det nye DMS Import i brug. Nu kan du som softwareleverandør eller virksomhed med egen it-udvikling orientere dig i vejledninger og tekniske specifikationer til DMS Import.

Obs.: Efter offentliggørelse af denne nyhed er datoen for ibrugtagning af DMS Import udskudt til 7. juni 2025.

Det er endnu ikke muligt at søge om adgang til DMS Import og oprette brugere til systemet, men det er en god ide at se nærmere på vejledninger og tekniske specifikationer allerede nu. Så snart det er muligt at søge om adgang til DMS Import, informerer vi om det via nyhedsbrevet og på toldst.dk/dms

Tilgængelige vejledninger

På nuværende tidspunkt kan du finde følgende vejledninger på Skatteforvaltningens GitHub:

  • XSD-skemaer (XML Schema Definition): Skemaerne henvender sig til softwareudviklere og egenudviklere. Det er en teknisk vejledning, som består af XSD-skemafiler, der beskriver, hvordan de enkelte XML’er skal struktureres, for at de bliver syntaksmæssigt korrekte.

  • XML-guide: Vejledningen henvender sig til softwareudviklere og egenudviklere. Vejledningen beskriver informationen i XSD-skemaerne, og hvordan de udfyldes med data.


Du kan også finde en onboarding- og en connectivityguide på Skatteforvaltningens GitHub. Onboardingguiden beskriver den overordnede proces for onboardingen til DMS Import, og hvilke faser jeres virksomhed skal igennem. Connectivityguiden beskriver blandt andet, hvordan virksomheder, der skal etablere en system-til-system-løsning, får adgang til AS4-gatewayen. Begge guider er dog først relevante, når din virksomhed eller du som softwareleverandør har fået adgang til DMS Import.