04-06-2025
DMS Import sættes i drift 7. juni
Den 7. juni sætter vi DMS Import i drift. Systemet er sidste del af den samlede DMS-løsning, der erstatter Importsystemet. Vi opfordrer til, at du sætter god tid af til at teste systemet, før du tager det i brug. Det nuværende Importsystem lukker på den anden side af opdateringen i september, men den præcise dato er ikke besluttet endnu.
Der vil være en hypercare-periode efter 7. juni, hvor vi forventer at foretage ugentlige rettelser til DMS Import. Derudover er der planlagt opdateringer i juni, august og september. Opdateringerne gør det muligt at foretage løbende fejlrettelser og tilføje ekstra funktionalitet til systemet. I en periode efter 7. juni vil der også være midlertidige arbejdsgange i systemet.
Forventede opdateringer af DMS
Nedenfor er de forventede datoer og overordnet indhold i opdateringerne.
Hold dig orienteret om opdateringer i DMS Import.
Find midlertidige arbejdsgange.
Søgefunktion i DMS
I løbet af sommeren introducerer Toldstyrelsen en tilsvarende søgefunktion i DMS, som i dag benyttes i Manifest. Søgefunktionen anvendes til at få oplysninger som fx status, vægt, container-id, MRN eller transportdokument på angivelsen. Hvis din virksomhed benytter en shippingvirksomhed eller en lufthavnshandler, kan du med fordel kontakte dem herom.
DMS Eksport, DMS Forsendelse og H7 opdateres 7. juni
Når DMS Import sættes i drift 7. juni, vil der også være en opdatering af DMS Eksport, DMS Forsendelse og H7, som skal forbedre systemet. Her rettes bl.a. fejl, som er indmeldt af virksomhederne.
Der er også planlagt opdateringer og fejlrettelser til DMS Eksport, DMS Forsendelse og H7 efter 7. juni.