22-10-2025
Ændringer i TARIC for planter og planteprodukter (VAB C)
Fra onsdag den 29. oktober 2025 skal du bruge en række nye certifikatkoder og tillægskoder for planter og planteprodukter. Fremover vil toldordningstypen i TARIC hedde Officiel plantekontrol (415).
Ændringerne kan allerede ses i TARIC og skyldes, at det fremover er EU-Kommissionen og ikke Toldstyrelsen, der vedligeholder TARIC med betingelser for varer, der er omfattet af varebestemmelser for plantesundhed (VAB C).
Nye certifikatkoder og tillægskoder for VAB C
Fra 29. oktober skal du anvende følgende EU-certifikatkoder:
| Certifikatkode | Certifikatbeskrivelse |
|---|---|
| C085 | Fælles sundhedsimportdokument for planter og planteprodukter (CHED-PP) (som fastsat i del 2, afsnit C i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 (EUT L 261)), der anvendes til offentlig kontrol af planter, planteprodukter ("skadegørere") og andre relaterede produkter. |
| Y979 | Fritagelse for offentlig kontrol af planter, bortset fra planter til plantning, planteprodukter og andre objekter, der indgår i passagerers personlige bagage og er beregnet til personligt forbrug eller brug (Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2122, artikel 7d). |
| Y146 | Undtagelse i henhold til artikel 5 i forordning 2019/2122 (Planter, planteprodukter og andre objekter bestemt til videnskabelige formål). |
| Y122 | Varer med oprindelse i Rusland, fra en region i Rusland, der er undtaget fra bestemmelserne i bilag XI, del A, i forordning (EU) 2019/2072. |
Derudover skal du anvende tillægskoder, som starter med ”G”. De lange tekstbeskrivelser af hver tillægskode finder du i TARIC i en specifik fodnote, der starter med ”PS”. Du finder en oversigt over fodnoterne ved at vælge ”Mere info” i menuen og derefter klikke på ”Kodeliste”.
Tekstbeskrivelsen i fodnoten svarer til første kolonne i bilag XI, del A, i Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/2072 (se fra side 270) under ”Planter, planteprodukter og andre objekter”.
Hvis et produkt ikke er omfattet af VAB C, skal du bruge tillægskoden ”G999: Varer, der ikke er opført i DEL A i bilag XI til forordning (EU) 2019/2072 anvendes til at angive” (sic).
I TARIC vil det fremgå for de specifikke varekoder og oprindelser, hvilke certifikatkoder og tillægskoder der kan anvendes.
Nationale certifikatkoder for VAB C udgår
Fra 29. oktober kan du ikke længere anvende følgende nationale certifikatkoder for VAB C:
| Certifikatkode | Certifikatbeskrivelse |
|---|---|
| 0034 | Sundhedsimportdokument (CHED-PP) på træemballage |
| 0035 | Sundhedsimportdokument - CHED-PP |
| 0037 | Tilladelse fra Miljø- og Fødevareministeriet/Landbrugsstyrelsen (videnskabeligt brug) |
| 5200 | Nye maskiner/dele |
| 5300 | Det erklæres, at varen ikke er transporteret på træemballage med oprindelse i BY, CN eller IN |
| 5400 | Det erklæres, at træemballagen ikke er den primære vare |
| 5555 | Erklærer, at varen ikke har oprindelse øst for Uralfloden i Kasakhstan. Øst for Uralbjergene i Rusland eller øst for Bosporus Strædet |
| 7777 | Ikke omfattet af betingelsen |