Alle AS4-gateway-meddelelser signeres af et certifikat, der godkender afsenderen af meddelelsen. Virksomheder, der onboarder via et dansk EORI-nummer, skal bruge OCES3 MitID-certifikater udstedt af den danske stat til signering.
Det danske, nationale identitets- og adgangsstyringssystem hedder MitID, og der anvendes to forskellige typer MitID-certifikater baseret på miljø.
Conformance-test
For at signere meddelelser til conformance-test-miljøet kræves et MitID TEST-certifikat. Dette certifikat bestilles i begyndelsen af onboarding-processen af support-teamet og sendes til virksomheden.
Produktion
For at signere meddelelser i produktionsmiljøet kræves et MitID PROD-certifikat. Certifikatet indhentes/købes hos de danske myndigheder og kræver, at virksomheden er tilknyttet MitID Erhverv.
Der findes to typer organisationscertifikater: et organisationscertifikat og et systemcertifikat. Det er vigtigt, at virksomheden anskaffer den korrekte type certifikat.
Organisationscertifikat
Denne type certificering bruges til at identificere organisationen, når der skal etableres adgang til forskellige tjenester hos en tjenesteudbyder. Derfor er denne certificering IKKE relevant for system-til-system-onboardingen.
Systemcertifikat
Denne type certificering, OCES3, er en specialisering af organisationscertifikatet og bruges til at repræsentere et bestemt system i organisationen. Det er derfor vigtigt, at I indhenter/køber denne type certificering, når I påbegynder system-til-system onboarding-processen.
Mange virksomheder har allerede et OCES3-certifikat. Vi anbefaler derfor, at du starter med at undersøge, om det er tilfældet. Hvis ikke kan det bestilles på linket herunder. Efterfølgende bør du teste, at certifikatet virker.
MitID PROD systemcertifikatet kan bestilles i MitID Erhverv, hvor der medfølger en trinvis vejledning.