Gå til indhold

Intro til ICS2 for sø-, vej- og jernbanetransport

Med ICS2 for sø-, vej- og jernbanetransport kommer der ændringer for de virksomheder, som er involveret i at transportere varer ind i EU via en eller flere af de tre transportformer.

Blandt andet skal EU-virksomheder indsende ENS-angivelser (Entry Summary Declarations, på dansk summarisk indpassageangivelse) for alle varer, der bliver transporteret ind i EU via skib, lastbil og tog. I modsætning til i dag skal der altså også laves ENS-angivelser for småforsendelser (under 22 euro). ENS-angivelserne bruges til at lave risikoanalyse på forsendelserne.

Der er enkelte varegrupper, som er undtaget fra indsendelse af ENS-angivelser, herunder militært udstyr.

Læs om undtagelserne i Kommissionens delegerede forordning under artikel 104.

Virksomhederne skal kobles på ICS2 mellem 3. juni 2024 og 1. september 2025. Det sker i udrulningsvinduer alt efter transportform. Den enkelte virksomhed skal aftale med Toldstyrelsen, hvornår de overgår fra ICS til ICS2.

Herunder kan du se den overordnede tidsplan for tilslutningen til ICS2 for sø-, vej- og jernbanetransport.

Tidslinje for onboarding


De virksomheder, som indsender master-transportoplysninger for søtransport, skal kobles på først. Dernæst kommer virksomheder, som indsender house-transportoplysninger for søtransport. Det betyder, at der vil være en overgangsperiode, hvor ikke alle aktører i en transportkæde er på systemet samtidig, og hvor alle informationer derfor ikke nødvendigvis er tilgængelige for transportøren.

I overgangsperioden kan der være situationer, hvor ikke alle ENS-oplysninger kan tilvejebringes. I de situationer vil master-transportoplysningerne være tilstrækkelige for ENS-angivelsen.

Skal din virksomhed indsende ENS-angivelser?

Læs mere om tilslutning og testforløb for virksomheder.