Gå til indhold

Nye angivelsesarter med DMS Forsendelse

Her kan du læse mere om de nye angivelser i DMS Forsendelse, hvordan de er bygget op, hvad de erstatter og hvad de enkelte angivelser skal bruges til. 

Overordnet set stiller EU større krav til det antal oplysninger, som virksomhederne skal indsende i angivelser og meddelelser. I nogle tilfælde er det helt nye oplysninger. Andre gange er det et felt i det gamle system, som bliver opdelt til flere felter i det nye DMS.  

Udfordringen ved ændringerne er, at virksomhederne fremover skal vælge den rigtige angivelsesart på forhånd. Førhen var det muligt at udfylde alle de relevante felter til en angivelse. Fremover skal man altså vælge den rigtige angivelsesart, før man begynder. Desuden skal man finde de rette data, som den valgte angivelsesart kræver.  

De nuværende forsendelsesangivelser bliver til D-angivelser i DMS Forsendelse. Standard- og forenklede forsendelsesangivelser bibeholdes men bliver i stedet samlet i D1-angivelsen. 

Med DMS Forsendelse kommer følgende angivelsesarter og meddelelser:

  • D1-angivelse, som svarer til en standardprocedure og en forenklet procedure.
  • D2-angivelse, som er en ny angivelsesart med reduceret datasæt.
  • D4-meddelelse, som er en ny elektronisk meddelelse.