22-04-2025
Tillægstold
Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2025/783 af 14. april 2025 ændret forordning (EU) 2018/196 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater.
Der foretages følgende ændringer til forordningen:
Stk. 3, første afsnit, affattes således:
»Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 4 for at foretage tilpasningerne og ændringerne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2.«
Og der tilføjes følgende stk. 4:
»4. Uanset denne artikels stk. 1 tilpasser Kommissionen ikke suspensionsniveauet, og anvendelsen af den tillægsimporttold, der er omhandlet i artikel 2, suspenderes, hvis udbetalingerne i henhold til CDSOA i forbindelse med antidumping- eller udligningstold betalt ved import fra Unionen for det seneste år, for hvilket der på det tidspunkt foreligger data som offentliggjort af de amerikanske myndigheder, er på 30 000 USD eller mindre. Kommissionen offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.«
Læs mere i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/783.
Forordningen træder i kraft den 23. april 2025.