Gå til indhold

Tarifering af majsmel, restprodukter fra stivelsesfremstilling mm.

Kommissionen har vedtaget en ændring til de forklarende bemærkninger vedrørende bl.a. majsmel og restprodukter fra stivelsesfremstilling.

Kommissionen har vedtaget ændringer til de forklarende bemærkninger vedrørende bestemmelse af indhold af fedt, stivelse og protein til følgende positioner og underpositioner: 

•    KN-underposition 1102 20 10 og 1102 20 90 Majsmel

•    Position 2302 Klid og andre restprodukter, også i form af pellets, fra sigtning, formaling eller anden bearbejdning af korn eller bælgfrugter

•    Position 2303 Restprodukter fra stivelsesfremstilling og lignende restprodukter, roeaffald, bagasse og andre affaldsprodukter fra sukkerfremstilling, samt mask, bærme og andre restprodukter fra øl- eller alkoholfremstilling, også i form af pellets

•    KN-underposition 2303 10 11 og 2303 10 19 Restprodukter fra fremstilling af majsstivelse (bortset fra koncentreret majsstøbevand), med proteinindhold, beregnet på grundlag af tørstofindholdet, på: 

•    Position 2309 Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder

Teksten er offentliggjort i EU-Tidende C-udgaven, C/2025/1920 den 28. marts 2025.

Gældende BTO’er 
BTO’er, der påvirkes af de forklarende bemærkninger, vil blive tilbagekaldt. En tilbagekaldt BTO kan dog fortsat benyttes i op til seks måneder fra datoen for offentliggørelsen, hvis der inden den dato er indgået bindende kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.