23-01-2026
Antidumpingtold
Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2026/142 af 22. januar 2026 pålagt toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere importen til Unionen af elektriske robotplæneklippere, der er i stand til at klippe græs (f.eks. på græsplæner, i parker og på sportspladser) uden direkte menneskelig kontrol, uanset om det omfatter det sekundære udstyr, der er nødvendigt for deres funktion (en ladestation og i de fleste tilfælde supplerende materialer eller udstyr, der er nødvendigt for korrekt navigation af robotplæneklipperen, f.eks. kanttråd eller et trådløst alternativ hertil) med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Den pågældende vare tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 8433 11 10 (Taric-kode 8433 11 10 10).
Læs mere i gennemførelsesforordning 2026/142.
Forordningen træder i kraft den 24. januar 2026.