ICS2 for post- og kurérforsendelser
ICS2 er et fælleseuropæisk importkontrolsystem. Importkontrolsystemet implementeres i tre dele frem til september 2025.
Første del trådte i kraft 1. oktober 2021, hvor der kom nye krav til post- og ekspreskurérforsendelser med fly fra lande uden for EU. Der er blevet tilføjet et ekstra lag af risikoanalyse for den berørte forsendelsestype. Det betyder, at virksomhederne skal indsende en såkaldt ENS-angivelse (Entry Summary Declaration, på dansk summarisk indpassageangivelse), både før flyet lastes (pre-load), og før flyet ankommer til EU (pre-arrival).